
Wirra Wirra Scrubby Rise Shiraz McLaren Vale 2019
Med nuvunden officiel status som et af verdens bedste vinkøb leverer Wirra Wirras Srcubby Rise ganske rigtigt fuld Shiraz-smæk for skillingen… 100 % saftlækker Shiraz fra en af Wirra Wirras bedste marker i McLaren Vale - udelukkende lavet på egne ’’topforkælede’’ druer!
Den solbagte vin præsterer på alle Shiraz-parametre, og den nye ’’version’’ af den australske saftbombe sælger sig selv uden den mindste anstrengelse… Vil du have klassisk og let peberkrydret australsk drikkeglæde i glasset, så gå ombord i Scrubby Rise, der leverer perfektion og power for alle pengene…
Vinen fås til en overskuelig pris, så du behøver ikke have ondt i pungen eller en dårlig smag i munden efterfølgende – du kan ’’nøjes’’ med smagen af den supersaftige australier!
Nyd denne lækre McLaren Vale Shiraz til oksekød, lam, simremad, charcuteri, barbeque, pastaretter og hygge. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Wirra Wirra Scrubby Rise Shiraz McLaren Vale 2019?
Mørk kirsebærrød farve i glasset. Masser af saftige bær og en blød blommefrugt stiger til vejrs i retning af næsen, der nyder den tætpakkede duftpalette af brombær, blåbær og blommer til fulde. En læskende syre holder den fede frugt i fuld kontrol, mens tanninerne stryger med og ikke mod hårene med deres bløde frugtindpakning... Lakridskrydret vin med krydderurter, peber og en lille forsigtig friskhed bag det massive forhæng af frugt. Scrubby Rise overøser rødvinselskeren med velsmag, så det synger, og alle ved bordet er glade. En bærfyldig og fedmefuld Shiraz-oplevelse med smæk på! Drik nu eller gem 5-6 år fra høståret.
Wirra Wirra Scrubby Rise Shiraz McLaren Vale 2019 passer godt til...
Om Wirra Wirra Vineyards
5 / 5 STAR WINERY – JAMES HALLIDAY
”Long respected for the consistency of its white wines, Wirra Wirra has now established an equally formidable reputation for its reds.”
Wirra Wirra er beliggende syd for Adelaide i det berømte McLaren Vale-distrikt, i delstaten i South Australia. Firmaets rødder går tilbage til 1894, hvor en tidligere cricketspiller efter at have skuffet sin familie for mange gange trak sig tilbage til McLaren Vale. Wirra Wirras store internationale gennembrud fulgte dog i kølvandet på den dynamiske Trott-families overtagelse i 1969. En omfattende renovering fulgte og Trott var nu klar med en ny vision.
Gregg Trott’s filosofi, som står skreven på en stor sten udenfor vingården, lyder:
"Never give misery an even break, nor bad wine a second sip. You must be serious about quality, dedicated to your task in life, especially winemaking, but this should all be fun."
Og netop sjov og leg er i sjælen af alt de gør og står for hos Wirra Wirra. Over vingården er en trekvart tons tung støbt smedejerns klokke, som ringer ved specielle lejligheder eller bare for sjovs skyld. På de store græsplæner ved vineriet kan man også finde en middelalderkatapult som de bruger til at slynge vandmeloner. Også bare for sjov.
Nu til dags står seniorvinmager Paul Smith for at videreføre Trotts filosofi og bidrage med sin egen. Paul tror fast og holdent på, at det altid skal være frugten der skinner igennem, og det viser sig i deres vine. Nyklassiske vine som Dead Ringer (The Angelus) Cabernet Sauvignon, RSW Shiraz og 12th Man Chardonnay har vundet utallige trofæer verden over. Under sit motto ”let the fruit shine” fremtryller Wirra Wirra den ene pragtvin efter den anden fra 50 hektar i McLaren Vale og Adelaide Hills. Paul er nærmest besat af at bevare frugten og bibeholde en fornemmelse af oprindelse af vindruerne.
Det udtryk får man ellers ikke når man træder ind i deres ældgamle kældre, men der er intet gammelt ved deres tilgang til vinproduktion. Paul og hans team sørger for at separere alle parceller i hele processen, indtil sammenstikningen finder sted. Det giver Paul og hans team en unik mulighed for at følge parcellerne og deres udvikling fra årgang til årgang.
Størstedelen af deres marker, og de marker, de får leveret druer fra, ligger i McLaren Vale. De har dog også marker i Adelaide Hills, som nogle steder har et køligere klima, som passer de grønne druer bedre. Wirra Wirras egne marker er plantet og dyrket biodynamisk, certificerede økologiske og der tillades ingen former for pesticider. De har i de sidste 15 år konstant forsøgt at forbedre vingården, den omkringliggende natur og dens biodiversitet for at blive så bæredygtige som muligt.
Et vinhus med en klar vision, høj kvalitet, men altid et glimt i øjet.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage