
Wirra Wirra Lost Watch Riesling 2021
“Winner – Best Riesling Of The Show – 2021 Adelaide Hills Wine Show
Kæmpe TESTVINDER-NYHED fra et af Australiens førende vinhuse, Wirra Wirra.
Deres top-Riesling, ”The Lost Watch” løb med al hæder og opmærksomhed ved den prestigefyldte konkurrence ”Adelaide Hills Wine Show”, hvor de bedste vine var repræsenteret fra Australiens førende koldklima-region.
Glæd dig til en limesaftig, floral og mageløst mineralsk Riesling, der også leverer de eftertragtede petroleumsnoter som man blandt andet finder i stor Alsace Grand Cru og Tysk Grosses Gewächs.
Vinen har fået sit kuriøse navn Wirra Wirras grundlæggeren, Greg Trott. Han arver i 1947 et guldur, der har været i familiens eje i generationer. Han taber det blot et par dage senere i vinmarken og fra den dag af ejer han ikke et ur. Det betød også, at han resten af sit liv kom for sent til stort set alt lige fra møder og middage til flyafgange osv.
Pas på: man glemmer let tid og sted, når først denne verdensklasse-Riesling kommer i glasset!
Anbefales til dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, røget/saltet kød, lette asiatiske retter og cremede oste. Nyd vinen ved 8-10°C
Hvordan smager Wirra Wirra Lost Watch Riesling 2021?
I glasset funkler ”The Lost Watch” med en lys strågul farve og lime-grønne reflekser. Næsen er aromatisk, frisk og ekstremt frugtig. En liflig duft af jasmin, madæbler, citrus, fersken, honningmelon og umoden ananas kombineres med mineralske strejf af våde sten og petroleum. I munden er vinen koncentreret og krystalklar i smagen som en stor Grand Cru. Masser af moden frugtfylde balanceres til perfektion af en sitrende frisk syre, der i den lange eftersmag tilføres strejf af lækker citrusmineralitet. Seriøs verdensklasse-Riesling fra – blandt Australiens største! Drik nu, eller gem op til 15 år fra høståret.
Wirra Wirra Lost Watch Riesling 2021 passer godt til...
Hvordan er Wirra Wirra Lost Watch Riesling 2021 fremstillet?
The Lost Watch 2021 er fremstillet på 100 % Riesling, som teamet hos Wirra Wirra høster ved håndkraft fra deres marker i Adelaide Hills. Druerne afstilkes og knuses nænsomt ved ankomst til vineriet. Der anvendes udelukkende den bedste og reneste ”free run juice” til den endelige vin. Vinen gærer køligt på rustfri ståltanke og stabiliseres og filtreres inden aftapning.
Vinen er tør og indeholder 0,8 gram restsukker pr. liter. Syreindholdet er 7,8 g/l.
Druer
RieslingOm Wirra Wirra Vineyards
5 / 5 STAR WINERY – JAMES HALLIDAY
”Long respected for the consistency of its white wines, Wirra Wirra has now established an equally formidable reputation for its reds.”
Wirra Wirra er beliggende syd for Adelaide i det berømte McLaren Vale-distrikt, i delstaten i South Australia. Firmaets rødder går tilbage til 1894, hvor en tidligere cricketspiller efter at have skuffet sin familie for mange gange trak sig tilbage til McLaren Vale. Wirra Wirras store internationale gennembrud fulgte dog i kølvandet på den dynamiske Trott-families overtagelse i 1969. En omfattende renovering fulgte og Trott var nu klar med en ny vision.
Gregg Trott’s filosofi, som står skreven på en stor sten udenfor vingården, lyder:
"Never give misery an even break, nor bad wine a second sip. You must be serious about quality, dedicated to your task in life, especially winemaking, but this should all be fun."
Og netop sjov og leg er i sjælen af alt de gør og står for hos Wirra Wirra. Over vingården er en trekvart tons tung støbt smedejerns klokke, som ringer ved specielle lejligheder eller bare for sjovs skyld. På de store græsplæner ved vineriet kan man også finde en middelalderkatapult som de bruger til at slynge vandmeloner. Også bare for sjov.
Nu til dags står seniorvinmager Paul Smith for at videreføre Trotts filosofi og bidrage med sin egen. Paul tror fast og holdent på, at det altid skal være frugten der skinner igennem, og det viser sig i deres vine. Nyklassiske vine som Dead Ringer (The Angelus) Cabernet Sauvignon, RSW Shiraz og 12th Man Chardonnay har vundet utallige trofæer verden over. Under sit motto ”let the fruit shine” fremtryller Wirra Wirra den ene pragtvin efter den anden fra 50 hektar i McLaren Vale og Adelaide Hills. Paul er nærmest besat af at bevare frugten og bibeholde en fornemmelse af oprindelse af vindruerne.
Det udtryk får man ellers ikke når man træder ind i deres ældgamle kældre, men der er intet gammelt ved deres tilgang til vinproduktion. Paul og hans team sørger for at separere alle parceller i hele processen, indtil sammenstikningen finder sted. Det giver Paul og hans team en unik mulighed for at følge parcellerne og deres udvikling fra årgang til årgang.
Størstedelen af deres marker, og de marker, de får leveret druer fra, ligger i McLaren Vale. De har dog også marker i Adelaide Hills, som nogle steder har et køligere klima, som passer de grønne druer bedre. Wirra Wirras egne marker er plantet og dyrket biodynamisk, certificerede økologiske og der tillades ingen former for pesticider. De har i de sidste 15 år konstant forsøgt at forbedre vingården, den omkringliggende natur og dens biodiversitet for at blive så bæredygtige som muligt.
Et vinhus med en klar vision, høj kvalitet, men altid et glimt i øjet.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage