0Kurv

  Tilbage

Tyskland

Weingut Ziereisen Tschuppen Blauer Spätburgunder 2020

1 fl. pr. stk.
229,95 DKK
6 fl. pr. stk.
159,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Gem til senere
Min rating
Gem som favorit
Anmeldelser
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Tyskland

Weingut Ziereisen Tschuppen Blauer Spätburgunder 2020

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

”Jeg ville anytime gætte på stor Bourgogne…”

Sådan skrev en hjemlig anmelder om tæskelækre Tschuppen i forrige årgang. Ny er den længe udsolgte tyske Pinot Noir tilbage i topårgangen 2020, som leverer rekordhøj value-for-money!

Tschuppen har navn efter en helt unik, sydvendt enkeltparcel - øverst oppe på den stejle og stærkt kalkstensholdige “Grand Cru”-mark, Efringer Oelberg.

I glasset en imponerende autentisk gengivelse af sit terroir. Vi taler Pinot Noir i den kølige, burgundiske stil... Slank og rank med den fineste delikate bærfrugt og forbløffende flot mineralitet for prisklassen.

Læg dertil et magisk touch fra 100-point-stjernen Hanspeter Ziereisen… og du har Tysklands måske mest konkurrencedygtige alternativ til seriøs rød bourgogne. Simpelthen bare lækker!

Med høje pointscorer imponererer Tschuppen årgang efter årgang. 2020 er endnu ikke anmeldt og når næppe at blive det, før vinen igen-igen er revet væk. Først til mølle!

Smagenote

Nyskænket står Tschuppen elegant bourgognerød i glasset… I næsen er lækker urtekrydret og mineralsk med duftnuancer af skovbund, nyspidset blyant og sort peber, der blender smukt ind med friske violer, vilde hindbær, saftige kirsebær og et fadkrydret touch af kakao... Jo, der er seriøs Pinot Noir i glasset! Vinen lægger sig slank og blød som silke på tungen, hvor frugten folder sig ud med fortryllende renhed og finesse. Så læskende, så lækker! Mineralsk og urtekrydret finish – hvor strejf af peber, kaffe og svampe samt de lækkert afstemte tanniner løfter helhedsindtrykket op på absolut topniveau! Suverænt og sirligt fra Ziereisen... Drik nu, eller gem +10 år fra høståret. 

Anmeldelser af Weingut Ziereisen Tschuppen Blauer Spätburgunder

96/100 "Wine of the Week" Tuesday Blind Tasting (årg. 2017)
"Deep pink colour. Spice, raspberries and red currants on the nose. The palate was savoury, balanced, powerful and mouth filling with moreish acidity, firm tannins and a long finish."

95/100 James Halliday (årg. 2013)
“Takes its name from an estate vineyard site, matured for 22 months in used oak. Like the entry point wine, it is screwcapped. The perfume of the bouquet is mesmerising, the red fruits on the palate with excellent texture and mouthfeel. Neither fined or filtered.”

94/100 The Wine Front (årg. 2017)

94/100 Mad & Monopolet (årg. 2019)
"Weingut Ziereisen laver fanatisk vin fra Tyskland, som præcis er i den stil, jeg elsker, når det kommer til vin. Kølig i udtrykket, gode blide tanniner, let syre og læskende. I disse tider, hvor alt stiger, så tager jeg hatten af for en vin som denne. I næsen har den viol, jordbær, svampe, skovbund og et hint af eg, vanilje og flæsk. Jeg ville anytime gætte på stor Bourgogne, men det er i stedet tysk, når det er bedst - mere af den slags tak!" (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)

90-93/100 Houlberg (årg. 2019)
"5 Thumbs Up (med pil op). Nøj hvor det dufter godt ... umiskendelig tysk Spätburgunder med den søde hestestald, dejlig sødme med en smule mælkede noter, en smule lakrids og lidt kødfuld, en sød frugt med kirsebær, hindbær og brombær, lidt blæk og grafit samt svage fadnoter med en lille smule lakridskonfekt, kakao og mælkechokolade. Smagen er mere frisk og virker yngre, spændstigere og lysere end duften egentlig byder op til. Det er friske kirsebær tilsat lidt ribs og hindbær, god dybde, elegance og harmoni. Det virker samtidig lidt blød med den friske kant, nogle kølige mineraler, urter, let peber, virkelig smuk, ung og frisk Spätburgunder, så klart 5 store houlbergske tomler med pil op. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket er en vild god pris for denne vin ... og den vil bare blive bedre og bedre."

92/100 Wine Enthusiast (årg. 2012)
“Elegance abounds throughout this concentrated, yet crisp, vivacious Spätburgunder (German for Pinot Noir). Juicy streaks of black plum and cherry are accented by violet, smoke and granite. Soft, powdery tannins lend plushness to a long, lingering finish.”

92/100 Wine is a Passport to the World (årg. 2015)
“Smoky, forest (both needles and moss), but also fragrant with cranberries, raspberries and strawberries. The fruit seems to have been sprinkled with pepper and even covered with earth. Pleasantly concentrated on the palate, with a tannic, but still juicy finish.”

91/100 Sarah Kruse (årg. 2019)
"Tschuppen er elegant og fræk i farven. Den møder dig med varme og pirrer din næse med noter af tørret banan, skovbund og læder. Den er ung, sexet, og indbydende i smagen og har en dejlig finish." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)

Nyd den til steaks, andebryst, fuglevildt, fjerkræ, svamperetter, lette asiatiske serveringer, tapas samt modne oste. Servér ved 14-17°C

Rødvinen er fremstillet på 100% Pinot Noir (Spätburgunder), som Hanspeter Ziereisen håndhøster fra op til 37 år gamle vinstokke på enkelt-parcellen Tschuppen. Vi finder det unikke terroir, med Pinot Noir-klonerne 5286, Frank 105 og FR 1801, øverst oppe på den stejle og kalkholdige “Grand Cru”, Efringer Oelberg.

Vinen spontangærer med terroirets egen gær og 30% inklusion af hele drueklaser, mens en 6 uger lang maceration trækker seriøs bourgognefarve, smag og tanniner fra drueskindet. Herefter omstikkes vinen til 20-22 måneder lang lagring på brugte barriquefade fra tyske Assmann. Vin aftappes uden klaring og filtrering.

Om Weingut Ziereisen

"The man is a superstar, whose Pinots are up there with the very best." - Tim Atkin, Master of Wine

"Ziereisen is a little bit like Bayern Munich. Another dimension of complexity and expression."  | "German Red Wine The Year 2020" – Robert Parker

“German Wine Collection of the Year " | "5 Trauben - Weltklasse” - Gault Millau

”TOP 100 Wineries of the World 2022" - Wine & Spirits Magazine

"Try anything!”  – Anne Krebiehl MW

Manden er en legende. Hans vine er kult. Presenting sydtyske Hanspeter Ziereisen... verdensmester i Gutedel og Tysklands nok allerbedste producent af Pinot Noir! 100 point-vinmagere fra Tyskland kan tælles på meget få fingre - men hos Weingut Ziereisen i det sydligste Baden leverer samtlige vine velsmag, kompleksitet, personlighed og ratings på et så svimlende højt niveau, at husets samlede kollektion er kåret som Tysklands bedste! Master of Wine Anne Krebiehl anbefaler i sit hovedværk, The Wines of Germany, samtlige vine i sortimentet! Og da en anden Master of Wine, Tim Atkin, organiserede en stort anlagt blindsmagning af 400 tyske Pinot Noir-vine, var Weingut Ziereisen meget sigende den eneste med 3 vine i TOP 20.  

Vi finder kultproducenten i den lille flække Efringen-Kirchen, som ligger i direkte nordlig forlængelse af den schweiziske storby Basel, og som mod vest grænser op til Rhinen og det sydligste Alsace. I dette lille samfund har foretagsomme familien Ziereisen huseret siden 1734, men indtil for 30 år siden med overvejende fokus på kvægdrift og planteavl. Kun 0,5 hektar var indtil da helliget dyrkning af vindruer, der blev solgt fra til det lokale kooperativ.

Familiens bourgognetossede unge søn, den snedkeruddannede Hanspeter Ziereisen som overtog familiegården i 1991, så dog et kæmpe potentiale i det lokale terroir Efringer Oelberg... En stejl og direkte sydvendt skråning med indiskutabel Grosses Gewächs-klasse og høj koncentration af Jura-kalksten i undergrunden. Faktisk så udpræget at marken grænser direkte op til et kalkbrud! Nok så vigtigt for druekvaliteten er terroirets eksponering for den tørre vind fra Middelhavet, der når frem til Efringen-Kirchen via porten til Bourgogne, "The Belfort Gap", mellem Jurabjergene og Vogerserne. Siden overtagelsen har Hanspeter Ziereisen øget familiens beholdning af vinmarker til 20 hektar, hvoraf størstedelen er perfekt beliggende på Efringer Oelberg.

Den 100% selvlærte winemaker gik fra starten eksperimenterende og udogmatisk til værks, hvilket dog med årene bragte ham på kolisionskurs med de tyske vinmydigheder. Konflikten kulminerede i 2004, hvor Ziereisens spontangærede, langsomt modnede og ufiltrerede vine trods tårnhøj kvalitet og anmeldertrække ud over alle grænser blev afvist som Qualitätswein, fordi "statens sheriffer" fandt rebellens vine for afvigende i smagen! Ziereisen blev først såret på stoltheden, men så nye muligheder i at markedsføre sine vine som Landwein, hvilket gav langt større frirum for eksperimenter, kreativitet og nytænkning. Succesen har været så enorm, at Ziereisen i dag er blevet en lederskikkelse for den kvalitetsfanatiske og hastigt voksende Badischer Landwein Bewegung, der er stiftet i 2016 som modbevægelse til de konservative og konformerende tyske vinmydigheder.      

Ziereisen har fundet sin helt egen vej til verdensklassen! Ekstremt tæt beplantning – helt op til 20.000 planter pr. hektar. Kompressorluft blæst ind under blomstringen giver mindre kompakte klaser med færre og sundere druer! Fodtrampning af frugten. Lang macerationstid. Spontangæring med op til 80% hele drueklaser. Aldrig mere chaptalisering - derfor slanke og ranke vine! Hård presning af hvidvinsdruer for ekstra fenolisk udtræk og større smagskompleksitet. Ingen sulfit-tilsætning før aftapningen - som sker uden klaring og i hovedreglen uden filtrering. Disse karakterfulde vine behøver tid og kærlighed i tønde, flaske og glas... Derfor flere års fadlagring i selskab med de fine gærrester – typisk to vintre og to somre på lokale tyske fade fra Andreas Assmann. Dog meget mådeholden brug af ny eg.

Hovedfokus er på Spätburgunder (Pinot Noir) samt den lokale hvidvinsdrue Gutedel (Chasselas), som Ziereisen har ført til 100 point-stjernestaus i den førende tyske vinguide Gault & Millau. Der suppleres med ca. 30% beplantaninger af fortrinsvis Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay og Syrah, hvis enkeltdruevine alle vælter sig i topratings fra verdens største anmeldere.

Edeltraud og Hanspeter Ziereisen, der i dag har nået starten af halvtredserne, krydser begge fingre for, at næste generations Ida og Johann en skønne dag vil overtage vingården. Alligevel har Hanspeter strengt forbudt sine børn at studere vin ved de højere læreantalter: "Mehr trinken, weniger denken." Familien Ziereisen revolutionerer tysk vin... nedefra!

Årgang 2020
Servering 14-17°C
Gemme potentiale +10 år fra høståret
Alkohol 13 %
Indhold 75 cl
Lukketype Kork
1 fl. pr. stk.
229,95 DKK
6 fl. pr. stk.
159,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Gem til senere
Min rating
Gem som favorit
Anmeldelser
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter