0Kurv

Tilbage

Weingut Ziereisen TS (Tschuppen) Blauer Spätburgunder 2023

Tyskland

Tyskland, Baden

75 cl

1 fl. pr. stk.
249,95 DKK
6 fl. pr. stk.
204,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Weingut Ziereisen TS (Tschuppen) Blauer Spätburgunder 2023

Tyskland

Tyskland, Baden

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

"★★★★★★ 6/6. Et sjældent pinot-fund til importørens tilbudspris" - Jyllands Posten(tidl. årg.)

"96 points. Savoury, balanced, powerful and mouth filling" - Tuesday Blind Tasting(tidl. årg.)

"95 point. The perfume of the bouquet is mesmerising..." - James Halliday(tidl. årg.)

"94 point. Noget af det bedste Pinot Noir jeg har smagt i dette prisleje" - Winewherever, Rasmus Christensen(tidl. årg.)

"94 point. Som Bourgogne med en Baden-twist " - Vin.connaisseur(tidl. årg.)

"94 point. Jeg ville anytime gætte på stor Bourgogne" - Mad og Monopolet(tidl. årg.)

"A Must Buy" - Robert Parker(tidl. årg.)
"Bargain of the Year" - Gault Millau(tidl. årg.)
"Very good value (4 gange i træk)" - Jancis Robinson(tidl. årg.)

Årgang efter årgang flokkes vineksperter for at hylde Ziereisens Tschuppen som en af verdens vildeste Pinot Noir-values.  Og det kan mærkes på efterspørgslen...

Vores lager har stået gabende tomt, siden forrige årgang af vinen opnåede skalaens absolutte topkarakter i Jyllands-Postens stortest af Spätburgundere – toppet med overskriften "Bourgogne-dræber til 120 kr. er pinot-paradisisk til prisen." Nu kan utålmodige fans godt ruste sig til rivegildet om samme unikke topkøb i den fremragende nye 2023-årgang...

"The successful pinot noir (spatburgunder) wines of the 2023 vintage in Germany are very similar to the 2023 vintage red wines of Burgundy, but with a touch more acidity. That’s a good thing in ripe vintages like this." – James Suckling

Og apropos bourgogne-dræber… I konkurrence med over 800 blindsmagte Pinot Noir-vine hos Tuesday Blind Tastings imponerer Ziereisen Tschuppen med 96/100 point på niveau med både Pierre Damoys +5.000 kr. dyre Chapelle-Chambertin Grand Cru og andre burgundiske sværvægtere fra fx Clos de Vougeot, Clos Saint-Denis og Latricieres-Chambertin.

Tschuppen (TS) har navn efter en unik, sydvendt parcel øverst oppe på det stejle og stærkt kalkstensholdige Efringer Oelberg i Sydbaden. I glasset leverer vinen en imponerende autentisk gengivelse af sit terroir. Vi taler relativt powerfuld Pinot Noir med et køligt, burgundisk præg. Ikke ulig Corton og Pommard - men tilsat 100-point-winemakeren Hanspeter Ziereisens unikke personlighed...

Spontangæring fulgt af en omkring 6 uger lang macerationstid trækker seriøs farve, smag og tanniner fra drueskindet. Herefter omstikkes vinen til 20-24 måneders lagring på brugte barriquefade fra tyske Assmann. Vin aftappes uden klaring og filtrering. En for prislejet uhørt seriøs fremstillingsproces.

Paradisiske values som denne holder vi ikke længe på hylderne ad gangen… Først til mølle!

...

Nyd den til steaks, andebryst, fuglevildt, fjerkræ, svamperetter, lette asiatiske serveringer, tapas samt modne oste. Servér ved 14-17°C

1 fl. pr. stk.
249,95 DKK
6 fl. pr. stk.
204,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Anmeldelser af Weingut Ziereisen TS (Tschuppen) Blauer Spätburgunder 2023

Value: ★★★★★★ (6 ud af 6) (tidligere årgang)

Jyllands Posten

92/100 | Hanspeter Ziereisen er ikke en mand, der lader sig begrænse af stive regler eller tysk skrankepaveri. Han laver vin, som det passer ham, helt nede i bunden af Tyskland, lige nord for Basel. Han plejer at sige, at stort set alt, hvad han foretager sig i vinøs forstand, er forbudt. En progressiv rebel, der efter at have flirtet lige lovligt meget med nye fade i 00'erne, for længst har fundet den gyldne middelvej med sine håndholdte, karakterstærke landvine, der alle er af ypperlig kvalitet. Tag nu bare TS, som er et sjældent pinot-fund til importørens tilbudspris. Druerne stammer fra den kalkrige parcel Tschuppen øverst oppe på topmarken Ölberg. Den er spontangæret og macereret på skindene i hele seks uger inden presning, efterfulgt af næsten to års lagring på bærmen i brugte tyske barriques, inden den aftappes uden klaring eller filtration. Dramatisk vin med bid, bund og nerve. Ekstraktrig, dyb farve og helt uden den puddersukrede frugtsødme, som man til tider kan møde i tysk spätburgunder. Næsen er ulmende mørk, dyb og facetteret med en ren og næsten jomfruelig frugt. Oser mildt af violer, kirsebær og mørke brombær, granatæblesirup og en snert af brændenælde. Her er også jordede, pebrede, let røgede nuancer og et diskret strejf af vildgærsfunk. Smagen er stor og muskuløs, masser af tryk midt i munden, enormt velstruktureret og atletisk, skøn mørk frugt, spændstig syre, og solide, næsten tygbare tanniner i finalen. Autentisk og drønlækker, jeg er stor fan af stilen. 6 stjerner. Pris: 119,95 kr. v/ 6 fl., forhandler: Supervin

96 Point(tidligere årgang)

Tuesday Blind Tasting

Deep pink colour. Spice, raspberries and red currants on the nose. The palate was savoury, balanced, powerful and mouth filling with moreish acidity, firm tannins and a long finish.

95 Point(tidligere årgang)

James Halliday

Takes its name from an estate vineyard site, matured for 22 months in used oak. Like the entry point wine, it is screwcapped. The perfume of the bouquet is mesmerising, the red fruits on the palate with excellent texture and mouthfeel. Neither fined or filtered.

94 Point(tidligere årgang)

Winewherever, Rasmus Christensen

Det her er noget af det bedste Pinot Noir jeg har smagt i dette prisleje. Super frisk og syrestyret, med vilde ribs og hindbær, bitre friske urter og mineralsk undertone. Den har så meget nerve og energi, at det næsten gør ondt i munden. Sikke en oplevelse!

94 Point(tidligere årgang)

Vin.connaisseur

Tysk Pinot med sjæl! TS står for Tschuppen – en mark med kalk og karakter. Jordbær, skovbund og krydderier smelter sammen i en kompleks, dyb vin med struktur og finesse. Som Bourgogne med en Baden-twist. ★★★★★ 5/6 stjerner (Value for money) 1 stk 239,95/ 6 stk 199,95kr

94 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Weingut Ziereisen laver fanatisk vin fra Tyskland, som præcis er i den stil, jeg elsker, når det kommer til vin. Kølig i udtrykket, gode blide tanniner, let syre og læskende. I disse tider, hvor alt stiger, så tager jeg hatten af for en vin som denne. I næsen har den viol, jordbær, svampe, skovbund og et hint af eg, vanilje og flæsk. Jeg ville anytime gætte på stor Bourgogne, men det er i stedet tysk, når det er bedst - mere af den slags tak! (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)

A Must Buy (tidligere årgang)

Robert Parker

Bargain of the Year (tidligere årgang)

Gault Millau

Very good value (4 gange i træk!) (tidligere årgang)

Jancis Robinson

Hvordan smager Weingut Ziereisen TS (Tschuppen) Blauer Spätburgunder 2023?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

Ziereisen Tschuppen 2023 præsenterer sig elegant kirsebærrød i glasset… Næsen er lækker urtekrydret og mineralsk med duftnuancer af skovbund, røget kød, urtekrydderier og sort peber, der blender smukt ind med friske violer, vilde hindbær, saftige kirsebær og et fadkrydret touch af kaffe... Jo, der er seriøs Pinot Noir i glasset! Vinen lægger sig slank og blød som silke på tungen, hvor frugten folder sig ud med fortryllende renhed og finesse. Så læskende, så lækker! Mineralsk og urtekrydret finish – hvor strejf af peber, kaffe og svampe samt de lækkert afstemte tanniner løfter helhedsindtrykket op på absolut topniveau! Suverænt og sirligt fra Ziereisen... Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Weingut Ziereisen TS (Tschuppen) Blauer Spätburgunder 2023 passer godt til...

Hvordan er Weingut Ziereisen TS (Tschuppen) Blauer Spätburgunder 2023 fremstillet?

Rødvinen er fremstillet på 100% Pinot Noir (Spätburgunder), som Hanspeter Ziereisen håndhøster fra op til 37 år gamle vinstokke på enkelt-parcellen Tschuppen. Vi finder det unikke terroir, med Pinot Noir-klonerne 5286, Frank 105 og FR 1801, øverst oppe på den stejle og kalkholdige “Grand Cru”, Efringer Oelberg. Vinen spontangærer med terroirets egen gær og 30% inklusion af hele drueklaser, mens en 6 uger lang maceration trækker seriøs bourgognefarve, smag og tanniner fra drueskindet. Herefter omstikkes vinen til 20-22 måneder lang lagring på brugte barriquefade fra tyske Assmann. Vin aftappes uden klaring og filtrering.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Weingut Ziereisen

image

"The man is a superstar, whose Pinots are up there with the very best." - Tim Atkin, Master of Wine

"Ziereisen is a little bit like Bayern Munich. Another dimension of complexity and expression." | "German Red Wine The Year 2020" – Robert Parker

German Wine Collection of the Year" | "5 Trauben - Weltklasse” - Gault Millau

TOP 100 Wineries of the World 2022" - Wine & Spirits Magazine

"Try anything!” – Anne Krebiehl MW

Manden er en legende. Hans vine er kult. Presenting sydtyske Hanspeter Ziereisen... verdensmester i Gutedel og Tysklands nok allerbedste producent af Pinot Noir! 100 point-vinmagere fra Tyskland kan tælles på meget få fingre - men hos Weingut Ziereisen i det sydligste Baden leverer samtlige vine velsmag, kompleksitet, personlighed og ratings på et så svimlende højt niveau, at husets samlede kollektion er kåret som Tysklands bedste! Master of Wine Anne Krebiehl anbefaler i sit hovedværk, The Wines of Germany, samtlige vine i sortimentet! Og da en anden Master of Wine, Tim Atkin, organiserede en stort anlagt blindsmagning af 400 tyske Pinot Noir-vine, var Weingut Ziereisen meget sigende den eneste med 3 vine i TOP 20.

Vi finder kultproducenten i den lille flække Efringen-Kirchen, som ligger i direkte nordlig forlængelse af den schweiziske storby Basel, og som mod vest grænser op til Rhinen og det sydligste Alsace. I dette lille samfund har foretagsomme familien Ziereisen huseret siden 1734, men indtil for 30 år siden med overvejende fokus på kvægdrift og planteavl. Kun 0,5 hektar var indtil da helliget dyrkning af vindruer, der blev solgt fra til det lokale kooperativ.

Familiens bourgognetossede unge søn, den snedkeruddannede Hanspeter Ziereisen som overtog familiegården i 1991, så dog et kæmpe potentiale i det lokale terroir Efringer Oelberg... En stejl og direkte sydvendt skråning med indiskutabel Grosses Gewächs-klasse og høj koncentration af Jura-kalksten i undergrunden. Faktisk så udpræget at marken grænser direkte op til et kalkbrud! Nok så vigtigt for druekvaliteten er terroirets eksponering for den tørre vind fra Middelhavet, der når frem til Efringen-Kirchen via porten til Bourgogne, "The Belfort Gap", mellem Jurabjergene og Vogerserne. Siden overtagelsen har Hanspeter Ziereisen øget familiens beholdning af vinmarker til 20 hektar, hvoraf størstedelen er perfekt beliggende på Efringer Oelberg.

Den 100% selvlærte winemaker gik fra starten eksperimenterende og udogmatisk til værks, hvilket dog med årene bragte ham på kolisionskurs med de tyske vinmydigheder. Konflikten kulminerede i 2004, hvor Ziereisens spontangærede, langsomt modnede og ufiltrerede vine trods tårnhøj kvalitet og anmeldertrække ud over alle grænser blev afvist som Qualitätswein, fordi "statens sheriffer" fandt rebellens vine for afvigende i smagen! Ziereisen blev først såret på stoltheden, men så nye muligheder i at markedsføre sine vine som Landwein, hvilket gav langt større frirum for eksperi­menter, kreativitet og nytænkning. Succesen har været så enorm, at Ziereisen i dag er blevet en lederskikkelse for den kvalitetsfanatiske og hastigt voksende Badischer Landwein Bewegung, der er stiftet i 2016 som modbevægelse til de konservative og konformerende tyske vinmydigheder.

Ziereisen har fundet sin helt egen vej til verdensklassen! Ekstremt tæt beplantning – helt op til 20.000 planter pr. hektar. Kompressorluft blæst ind under blomstringen giver mindre kompakte klaser med færre og sundere druer! Fodtrampning af frugten. Lang macerationstid. Spontangæring med op til 80% hele drueklaser. Aldrig mere chaptalisering - derfor slanke og ranke vine! Hård presning af hvidvinsdruer for ekstra fenolisk udtræk og større smagskompleksitet. Ingen sulfit-tilsætning før aftapningen - som sker uden klaring og i hovedreglen uden filtrering. Disse karakterfulde vine behøver tid og kærlighed i tønde, flaske og glas... Derfor flere års fadlagring i selskab med de fine gærrester – typisk to vintre og to somre på lokale tyske fade fra Andreas Assmann. Dog meget mådeholden brug af ny eg.

Hovedfokus er på Spätburgunder (Pinot Noir) samt den lokale hvidvinsdrue Gutedel (Chasselas), som Ziereisen har ført til 100 point-stjernestaus i den førende tyske vinguide Gault & Millau. Der suppleres med ca. 30% beplantaninger af fortrinsvis Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay og Syrah, hvis enkeltdruevine alle vælter sig i topratings fra verdens største anmeldere.

Edeltraud og Hanspeter Ziereisen, der i dag har nået starten af halvtredserne, krydser begge fingre for, at næste generations Ida og Johann en skønne dag vil overtage vingården. Alligevel har Hanspeter strengt forbudt sine børn at studere vin ved de højere læreantalter: "Mehr trinken, weniger denken." Familien Ziereisen revolutionerer tysk vin... nedefra!

Vindata

Vinen kommer fra

Årgang

2023

Indhold

75 cl

Servering

14-17°C

Gemmepotentiale

+10 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Mest populære lige nu