



Torre Oria Reserva 2017
Er du til old-school Rioja med fuld fart på fadkrydderierne i smagen?
Så er der altså ingen vej uden om Torre Oria Reserva. Topanmeldt årgang efter årgang og velsignet med den lækreste solmodne bærfrugt fra Tempranillo, som i årgang 2017 imponerer med ekstra saftig velsmag.
I kælderen forkæler Torre Oria sin rødvin med luksuriøse krydderier fra 12 måneders lagring franske og amerikanske egetræsfade… Her får du hele den spanske Reserva-pakke til den halve pris!
.....
Nyd vinen til lam, oksekød, tapas, pastaretter, svampe og modne oste. Servér ved 15-18°C
Hvordan smager Torre Oria Reserva 2017?
Ved ophældningen inviterende kirsebærrød med begyndende moden farve nær glassets kant… Allerede i næsen lækkert krydret med luksuriøse strejf af cedertræ, kokos, vanilje, sød pibetobak og kanel, der smyger sig op ad solmodne kirsebær, solbær, blommer og skovbær… I munden saftig, solmoden og pakket med ægte spansk spiceness fra øverste krydderihylde… Bløde tanniner, mynte og strejf af engelsk lakrids i afslutningen. Et rent røverkøb - der vil gå rent hjem hos fans af klassisk fadkrydret Rioja! Drik nu, elller gem 8-10 år fra høståret.
Torre Oria Reserva 2017 passer godt til...
Om Torre Oria

I 1897 så vineriet Torre Oria dagens lys, og huset blev grundlagt af familien Oria de Rueda, der i dag regnes for en af de vigtigste vingårde i Valencias bakkede bagland, Utiel-Requena.
Torre Oria viste sig at få stor succes med deres mousserende vine og var de første uden for Catalonien, som fik licens til at lancere dem som cava. Det erfarne vinhus producerer dog også rødvine og hvidvine af solid kvalitet – altid med fokus på value-for-money og optimal drikkeglæde. Hele verden er Torre Orias legeplads, og de eksporterer til mere end 40 lande verden over, der dermed får lov til at nyde godt af vinene.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold