
Tenuta Bosco Etna Rosso Piano dei Daini 2017
Etna er det nye sort. Og det nye bourgognerødt. Vulkanen med de hyperelegante rødvine er blevet et rent slaraffenland for value-hungrende fans af stor Pinot Noir.
Tenuta Boscas mesterlige vin fra enkeltmarken Piano dei Daini er velsignet med et magisk touch fra 100 point winemakeren Carlo Ferrini. Råmaterialet holder også verdensklasse. Nerello Mascalese-druerne selekteres fra vinstokke på vulkanens kølige nordside ved Solicchiatta, der er et berømt hotspot på Etnas Route de Grands Crus.
Indrømmet. Vi volddrikker denne lækre bourgognedræber med samme slubrende velbehag som Suckling og Parker.
Nyd den til lette pastaretter, grillet laks, kylling, andebryst, svamperiotto og karakterfulde oste. Servér ved 15-17°C
Tenuta Bosco er et nyt og spændende navn på Etnas eksplosivt udviklende vinscene. Vinhuset er ideelt beliggende på Etnas nordside mellem voksestederne Solicchiata og Passopisciaro, der grundet sine unikt mineralske og elegante rødvine har opnået uofficiel status af Grand Cru. Ægteparret Sofia og Concetto Bosco, der forelskede sig i stedet i 2010, råder med sine enkeltmarker Piano dei Daini og Vigna Vico over helt op til 150 år gamle vinstokke. I markarbejdet har man allieret sig med den lokale agronom Salvo Giuffrida, mens verdensberømte Carlo Ferrini konsulterer i vineriet.
Hvordan smager Tenuta Bosco Etna Rosso Piano dei Daini 2017?
Klassisk elegant bourgognefarve. Forrygende næse hvor brændt jord og knust lavasten giver unik mineralsk karakter til liflige rosenblade, jordbær, kirsebær, mynte, orangeskal og lakrids. Fra fadet anes ristede kaffebønner og vanilje. I munden silkefin og saftig med blidt krydret rød bærfrugt, der i eftersmagen klinger af med et venligt tanninbid, mineralsk salt og støvet jord. Bourgogne og Barolo savet midt over til prisen.. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Tenuta Bosco Etna Rosso Piano dei Daini 2017 passer godt til...
Hvordan er Tenuta Bosco Etna Rosso Piano dei Daini 2017 fremstillet?
Vinen er lavet på Etnas stjernedrue Nerello Mascalese, der boostes med ekstra kolorit og parfume fra 10% af blandingsdruen Nerello Cappuccio. Druerne høstes fra den vulkansk sandede enkeltmark Piano dei Daini, som er et køligt terroir 700 meter oppe på nordsiden af vulkanen Etna. Ægteparret Sofia and Concetto Bosco lader i samråd med stjerne-winemakeren Carlo Ferrini rødvinen modne i 10 måneder på 700 liters franske egetræsfade. Før endelig frigivelse til salg afrundes Piano dei Daini 3 mdr. på tank og et halvt år på flaske. Produktion: ca. 20.000 flasker.
Druer
Nerello MascaleseVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype