
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Saint Veran Vieilles Vignes 2023
“Sometimes overshadowed by their more well-known neighbors, the white wines of Saint-Véran can still match their peers – and regularly at a more attractive price.” – Wine Searcher
“2023 will be a great year for white wine in particular” - The Drinks Business om 2023-årgangen I Bourgogne.
Bourgogne-scoop fra naboen til verdensberømte Pouilly-Fuissé!
Mens priserne på Corton Charlemagne, Puligny-Montrachet og Meursault for længst er stukket af på Côte d’Or, så er det værd at indstille sigtekornet på sydbourgognes bedste terroirs, hvis du skal have stor og fyldig Chardonnay i glasset.
Nyheden fra Stephane Brocard kommer fra det kriminelt oversete Saint-Veran, der klos op ad Pouilly-Fuissé, som i øjeblikket løber med al opmærksomheden i Sydbourgogne. Stjerneregionen fik for få år siden opgraderet 22 marker til 1er Cru status og siden da har vinene fra hele området fået et kæmpe popularitets-boost.
Som Wine Searcher skriver, så er kvaliteten hos nabo-appellationen Saint-Veran helt på omgangshøjde og endda med højere value for money. Ikke mindst hos topproducenten Stephane Brocard, der høster sine Chardonnay-druer fra 50 år gamle vinstokke – et særsyn i Bourgogne, eftersom udbytterne reduceres kraftigt med årene, men Stéphane ofrer gerne mængde for kvalitet.
De gamle vinstokke giver vinen en enestående koncentreret og tropisk frugtfyldig bourgogne, der balanceres perfekt af en underliggende citrusmineralsk nerve takket være Saint Veran-terroirets kalkholdige jordbund. En del af vinen er endda forkælet med et halvt års modning på gamle egetræsfade som bringer yderligere kompleksitet og dybde til smagen.
Stephane Brocard er i forvejen kendt for lave Danmarks bedste Chablis-køb – nu sættes alt ind på at opnå samme hæder i Sydbourgogne!
Nyd den gerne til smørstegt fisk og skaldyr, lyst kød, lette svamperetter og nøddeagtige oste. Server ved 10-13°C
Hvordan smager Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Saint Veran Vieilles Vignes 2023?
Stephane Brocards Saint-Veran stjæler al opmærksomheden ved ophældningen med sin laserskarpe strågule farve. Næsen overmander dig med florale noter af hvide roser, der hurtigt afløses af modne Chardonnay-noter af melon, ananas, gule æbler og saftdryppende ferskner. Det hele vækkes til live af en skøn mineralsk undertone af våde sten, rygende flint og citrus. Vinen lander i munden med overdådig frugtfylde, der straks sender tankerne over til naboen hos Pouilly-Fuissé. Cremet og fyldig tekstur med herlige nuancer af tropisk fersken, ananas og honningmelon, der i den lange eftersmag får delikate krydrede hints af nødder, røg og smør. Sublim bourgogne-value fra det oversete Saint-Veran! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Smagenoter
Ananas
Fersken
Flintesten
Honning
Honningmelon
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Saint Veran Vieilles Vignes 2023 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener