
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Aligoté 2021
”Aligoté is Burgundy’s Rising White Star” – Wine Enthusiast
Elegant, læskende og rislende mineralsk som Chablis... Aligoté er lige nu historisk stor nede i Bourgogne, og INGEN har oplevet stor burgundisk hvidvin fuldt ud, før de har smagt Aligoté i aktuel topklasse.
Fra Cochy Dury og Ramonet til Leroy og Aubert de Villaine fra kultnavnet DRC… Nu laver ALLE de store Bourgognehuse Aligoté, og priserne slutter først på den dyre side af 60.000 kr. flasken.
Vi har fundet et køb i verdensklasse fra et top-terroir 3-4 km fra berømte Pouilly-Fuissé. Stéphane Brocard, søn af et topnavn i Chablis, viser her det burgundiske topniveau, der giver hans vine op til 95 point i Wine Enthusiast.
Findes der stadig god value for money i Bourgogne? Ja, for poker! Glæd dig til et ubeskriveligt lækkert glas, der bekræfter både druens og 2021-årgangens hype...
Nydes à la ung Chablis og servéres som læskende aperitif eller til fisk, skaldyr, sushi og lette tapas-anretninger.
....
Vinen er perfekt som en læskende aperitif og går desuden godt til grønne salater, fisk og skaldyr, østers, sushi, lette tapas, salater og friske oste. Server ved 10-12°C
Hvordan smager Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Aligoté 2021?
Vinen præstenterer sig elegant citrusgul med et friskt grønt skær... Næsen lover lækker hvid bourgogne med delikat mineralitet og fine frugtnuancer. Florale noter af jasmin suppleres af friske æbler, pærer, saltet citrus, grapefrugt, nektariner, et delikat touch af honning og mineralske strejf af rygende flintesten. I munden er vinen sprød og citrusfrisk med dejlig moden frugtfylde. Det er svært ikke at tænke Chablis… Lang finish med delikate noter af ristede nødder og kalket mineralitet. Nope, lækker Bourgogne laves altså ikke kun på Chardonnay-druen! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Aligoté 2021 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Vægt
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage