
Rudi Rüttger Neuleininger Höllenpfad Bacchus trocken Pfalz 2022
"This one is going to surprise you. Our „Lieblingswein". Easy-Peasy!" – Rudi Rüttger
Anmelderrost år efter år… Nu har vi familien Rüttgers favorit klar i den ekstra frugtlækre årgang 2022, der med garanti vil læske ganerne og begejstre smagsløgene hos Rudi Rüttgers hurtigt voksende fanskare i Danmark.
Er du vild med Riesling og Sauvignon Blanc? Så er der altså ingen vej udenom Rudis guddommelige Bacchus fra vinmarker omkring Neuleiningen i Pfalz.
Druesorten Bacchus er rent faktisk i nær familie med netop Riesling, selvom der i blindsmagninger ofte falder gæt på Sauvignon Blanc.
Det kølige og kalkholdige terroir i Nordpfalz bidrager med mineralsk friskhed, så du på bundlinjen står med den perfekte aperitif og terrassevin... Glæd dig!
Nyd den som aperitif eller til sushi, lette tapas, sprøde salater, fisk og skaldyr samt friske, cremede oste. Server ved 6-10°C
Hvordan smager Rudi Rüttger Neuleininger Höllenpfad Bacchus trocken Pfalz 2022?
Ved ophældningen krystalklar med et dugfriskt citrusgrønt skær... Vibrerende sommercharme allerede i næsen! Fra glasset strømmer de pureste rene aromaer af nyskårne grønne æbler, saltet grape, stikkelsbær, hyldeblomst, våde sten, græs, hvid peber og lidt frisk honingmelon... Duften af sol og sommer på en terrasse i Pfalz! I munden tør, sprød og farlig let at drikke. Frugten er vibrerende og enormt aromatisk – nærmest som en spændende blanding af Sauvignon Blanc, Grüner Veltliner og Riesling.... En vin der vil nydes i SLURKE, så frem med de store hvidvinsglas! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Rudi Rüttger Neuleininger Höllenpfad Bacchus trocken Pfalz 2022 passer godt til...
Om Rudi Rüttger

”Jeg er kæmpe fan af Rudi, fordi hans vin er enkel, vellavet, lækker og prisvenlig” – Mad og Monopolet
”Hvad pokker skal man stille op med karakterer, pointgivning og så videre, når nogle vinmagere trodser al logik og sprænger rammerne?” - Flaskehalsen
Fænomenet fra Pfalz… Efter få år i Danmark er Rudi Rüttger kundefavoritten over alle andre!
Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er vinuddannet fra Klosterneuburg i Østrig og oplært i Marlborough New Zealand.
Det lille familiehus råder over 15 hektar vinmarker fordelt på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.
Her er klart fokus på Riesling, som med ratings op til 97 point og uhørt attraktive priser begejstrer både anmeldere og forbrugere. Vi kommer dog ikke udenom Rudis rødvine på Pinot Noir, henholdvis Spätburgunder Vom Kalkboden og Spätburgunder Réserve, der trods ekstremt sympatiske priser får anmelderne til at sammenligne med røde bourgognevine i den kostbare Premier Cru-klasse!
Glem endelig ikke familien Rüttgers alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen gør tykt grin med mange konkurrenter fra Alsace.
Har du en sød tand, vil du falde pladask for den halvtørre Riesling ”Le Tendre” samt den halvsøde Scheurebe, der hyldes som det tyske svar på Sauvignon Blanc!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener