
Ron Cueva San Blas Exclusiva 12 Reserve Casks
Vi introducerer romserien Ron Cueva! Rom der baner vejen for, HVOR meget kvalitet man kan få for sine penge.
En fantastisk, ny romserie der præsenterer panamansk rom fra sin allerbedste side. Ron Cueva San Blas Exclusiva 12 Reserve Casks er noget af det ypperste, som kommer ud fra det lille centralamerikanske land i form af flydende guld. Topkvalitets amerikanske ex-bourbon fade, sammen med et vildt komplekst destillat, giver den tålmodige et brag af en dram lavet på sukkerrørsmelasse.
En perfekt afbalanceret rom, der forener smagen af frugtige friske citrusnoter med modne noter af chokolade, kaffe og karamel.
Specielt udvalgte fade, der viser kompleksitet, krydderi og balance, som er det vigtigste for Ron Cueva, og skal man have super rom til få penge – Køb denne!
Smagenote
Farven er en flot ambergylden farve. Næsen giver indbydende noter af citrus, honning, vanilje og romkugler. En herlig næse man kan nyde længe. På første tår frigiver den fede, cremede rom med al sin magt ristede noter af fadkrydderier, mælkechokolade og dadler. Et dominerende præg af tørrede frugter som rosiner og abrikos er til stede hele vejen igennem til den udsøgte eftersmag som efterlader intet på bordet. Dette er en rom med dybde, kompleksitet og charme. Yes, please! Sitrende balance mellem sødme og alkohol. Drik nu som et glas for sig selv eller prøv med et par dråber vand eller isterninger. Den vovede cocktail-nyder kan sågar give sig i kast med at lave luksus-cocktail på Premium rom.
Ron Cueva San Blas Exclusiva 12 Reserve Casks er lavet på 100% sukkerrørsmelasse i den spanske stil. Panama er et ideelt sted at plante sukkerrør, som giver høj kvalitetssaft, der senere kan blive til den guddommelige drik, rom. Sukkerrørsmelassen bliver nøje fermenteret i det fugtige panamanske klima. Efter en temperaturovervåget gæring bliver den lavalkoholiske sukkerrørsmelasse-væske nu destilleret under strengt opsyn af destilleriets master distiller, som sørger for at hele processen går efter planen, for at opnå den højeste kvalitetsspiritus. Denne færdigdestillerede rom kan nu lægges til hvile i amerikansk hvid eg (Quercus Alba) ex-Bourbon whiskey fade. Her lagres de under konstant overvågning af destilleriets masterblender. En mand, der muligvis har verdens bedste job, da han skal kvalitetsteste rommen året rundt for at sige, at NU er den klar til blending og aftapning. Romblending er i sandhed en kunstart! En rom der forener tradition og historie med moderne teknologi - og sikke et resultat.
Om Ron Cueva
Cueva er navnet på en af de tidligste stammer, der havde hjemme i Panama. Cueva-stammen blev opdaget i 1501, da de spanske opdagelsesrejsende og erobrere først landede på de panamanske kyster. I deres søgen efter guld og rigdom stødte de på de indfødte fra Cueva-stammen. Historien er desværre sørgelig, for Cueva-stammen uddør i 1535 grundet kampen for at beskytte deres hjemland, og de sidste stammemedlemmer forsvinder ind i historiebøgerne grundet de sygdomme, som kommer med erobrerne.
Romserien Ron Cueva er en hyldest til den brave og tapre Cueva-stamme, der nu er vendt tilbage for at ”erobre” verdenen med panamansk rom i verdensklasse! Det gør de ved at udnytte det optimale klima til at producere sukkerrør. De kolde nætter og fugtige dage, i kombination med en moderat regnsæson, giver en lang og effektiv vækstsæson, som producerer højkvalitetssukkerrør.
Klimaet er også med til at lagre rommen. Et fugtigt og moderat tropisk klima giver perfekte forhold til at modne kompleks verdensklasserom.
Udover at hylde fortiden hjælper Ron Cueva den dag i dag de indfødte stammer gennem adskillige projekter for at forbedre deres tilværelse. En romproducent der sætter tradition og historie i højsædet, så de ikke glemmer, hvor de kommer fra, men med fokus på fremtiden og produktion af højkvalitets panamansk rom.
En ny romserie, der viser fremtiden ved brug af fortiden.
Obs. pr. 26-06-2026 skifter serien udstyr og navn. Der kan derfor modtages flasker med gammelt navn og udstyr indtil udsolgt af gammelt parti.
Produktdata
Produktet kommer fra
Producent
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Allergener