
Ron Cueva Las Perlas Elegante 18 Grand Reserve Casks
Vi introducerer romserien Ron Cueva! Rom der baner vejen for, HVOR meget kvalitet man kan få for sine penge.
En fantastisk, ny romserie der præsenterer panamansk rom fra sin allerbedste side. Ron Cueva Las Perlas Elegante 18 Grand Reserve Casks er noget af det ypperste, som kommer ud fra det lille centralamerikanske land i form af flydende guld. Topkvalitets amerikanske ex-bourbon fade, sammen med et vildt komplekst destillat, giver den tålmodige et brag af en dram lavet på sukkerrørsmelasse.
En moden rom, der er udviklet til en udsøgt oplevelse fra øverste hylde. Nu snakker vi!
Specielt udvalgte fade, der viser kompleksitet, krydderi og balance, som er det vigtigste for Ron Cueva, og den her sidder lige i skabet – Hver gang!
Smagenote
Farven er mørk gylden. Næsen imponerer med noter af sødlig kaffearoma, mokka, papaya, subtil banan og andre tropiske frugter. En meget tydelig Bourbon vaniljesød aroma er intenst til stede, der samler hele næsen til en herlighed. I munden føles rommen cremet og voluminøs, og der frigives store mængder kakao, varme krydderier a la kanel og allehånde, tørrede figner og brændte mandler. Eftersmagen er lang og utroligt kompleks. Den slutter med en dejlig vedvarende note af sød pibetobak, mørk chokolade og cedertræ. Udsøgt afstemt sødme og en balanceret rom. Wow. Sikke et glas. Drik nu som et glas for sig selv eller prøv med et par dråber vand eller isterninger.
Ron Cueva Las Perlas Elegante 18 Grand Reserve Casks er lavet på 100% sukkerrørsmelasse i den spanske stil. Panama er et ideelt sted at plante sukkerrør, som giver høj kvalitetssaft, der senere kan blive til den guddommelige drik, rom. Sukkerrørsmelassen bliver nøje fermenteret i det fugtige panamanske klima. Efter en temperaturovervåget gæring bliver den lavalkoholiske sukkerrørsmelasse-væske nu destilleret under strengt opsyn af destilleriets master distiller, som sørger for at hele processen går efter planen, for at opnå den højeste kvalitetsspiritus. Denne færdigdestillerede rom kan nu lægges til hvile i amerikansk hvid eg (Quercus Alba) ex-Bourbon whiskey fade. Her lagres de under konstant overvågning af destilleriets masterblender. En mand, der muligvis har verdens bedste job, da han skal kvalitetsteste rommen året rundt for at sige, at NU er den klar til blending og aftapning. Romblending er i sandhed en kunstart! En rom der forener tradition og historie med moderne teknologi - og sikke et resultat.
Om Ron Cueva
Cueva er navnet på en af de tidligste stammer, der havde hjemme i Panama. Cueva-stammen blev opdaget i 1501, da de spanske opdagelsesrejsende og erobrere først landede på de panamanske kyster. I deres søgen efter guld og rigdom stødte de på de indfødte fra Cueva-stammen. Historien er desværre sørgelig, for Cueva-stammen uddør i 1535 grundet kampen for at beskytte deres hjemland, og de sidste stammemedlemmer forsvinder ind i historiebøgerne grundet de sygdomme, som kommer med erobrerne.
Romserien Ron Cueva er en hyldest til den brave og tapre Cueva-stamme, der nu er vendt tilbage for at ”erobre” verdenen med panamansk rom i verdensklasse! Det gør de ved at udnytte det optimale klima til at producere sukkerrør. De kolde nætter og fugtige dage, i kombination med en moderat regnsæson, giver en lang og effektiv vækstsæson, som producerer højkvalitetssukkerrør.
Klimaet er også med til at lagre rommen. Et fugtigt og moderat tropisk klima giver perfekte forhold til at modne kompleks verdensklasserom.
Udover at hylde fortiden hjælper Ron Cueva den dag i dag de indfødte stammer gennem adskillige projekter for at forbedre deres tilværelse. En romproducent der sætter tradition og historie i højsædet, så de ikke glemmer, hvor de kommer fra, men med fokus på fremtiden og produktion af højkvalitets panamansk rom.
En ny romserie, der viser fremtiden ved brug af fortiden.
Obs. pr. 26-06-2026 skifter serien udstyr og navn. Der kan derfor modtages flasker med gammelt navn og udstyr indtil udsolgt af gammelt parti.
Produktdata
Produktet kommer fra
Producent
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Allergener