
Ron Cueva 1501 Panama Rum 30 Solera
30 års tålmodighed på flaske – en rom til dig, der nægter at nøjes.
Ron Cueva 1501 Solera 30 er ikke bare endnu en rom på hylden – det er selve indbegrebet af luksus og langsom nydelse. Skabt gennem det traditionsrige Sistema Solera og med en gennemsnitlig modning på omkring 30 år, er dette en rom, der løfter standarden for, hvad panamansk håndværk kan præstere.
Farven er dyb og gylden, og bare synet i glasset afslører, at her er noget særligt på spil. Det er en rom, man skænker, når man vil markere øjeblikke – de store og de små – og når man vil nyde en spiritus, der er lige så elegant, som den er kompleks.
Ron Cueva 1501 Solera 30 er skabt til livsnyderen, der ikke nøjes med det næstbedste. Den er oplagt som gave til én, der fortjener noget ud over det sædvanlige, eller som din egen lille luksus på barskabet. Kort sagt: en rom til dem, der vil opleve, hvordan 30 års tålmodighed smager på flaske.
Smagenote
Næsen åbner med en symfoni af tørrede frugter – rosiner, dadler og figner – akkompagneret af subtile strejf af vanilje, tobak og appelsinskal. På tungen udfolder rommen sig cremet og fyldig med sødme fra sukkerrørshonning og mørk melasse, balanceret af krydret eg, kakao og et elegant pust af citrus. Den lange eftersmag runder oplevelsen af med noter af karamelliseret sukker, modne kirsebær og et strejf af portvinsinfuseret cigarillo. Et komplekst, harmonisk og uforglemmeligt glas for den erfarne romnyder.
Om Ron Cueva 1501
Cueva er navnet på en af de tidligste stammer, der havde hjemme i Panama. Cueva-stammen blev opdaget i 1501, da de spanske opdagelsesrejsende og erobrere først landede på de panamanske kyster. I deres søgen efter guld og rigdom stødte de på de indfødte fra Cueva-stammen. Historien er desværre sørgelig, for Cueva-stammen uddør i 1535 grundet kampen for at beskytte deres hjemland, og de sidste stammemedlemmer forsvinder ind i historiebøgerne grundet de sygdomme, som kommer med erobrerne.
Romserien Ron Cueva er en hyldest til den brave og tapre Cueva-stamme, der nu er vendt tilbage for at ”erobre” verdenen med panamansk rom i verdensklasse! Det gør de ved at udnytte det optimale klima til at producere sukkerrør. De kolde nætter og fugtige dage, i kombination med en moderat regnsæson, giver en lang og effektiv vækstsæson, som producerer højkvalitetssukkerrør.
Klimaet er også med til at lagre rommen. Et fugtigt og moderat tropisk klima giver perfekte forhold til at modne kompleks verdensklasserom. Udover at fuldlagre rom, benytter Ron Cueva sig også af ”Sistema Solera” metoden. Selvom panamansk lovgivning kun kræver at rom minimum skal fadlagre i to år, så går Ron Cueva 1501 meget længere i deres jagt på kvalitet - og lagrer deres rom i 8, 12, 18 og helt op til 25 år.
Udover at hylde fortiden hjælper Ron Cueva 1501 den dag i dag de indfødte stammer gennem adskillige projekter for at forbedre deres tilværelse. En romproducent der sætter tradition og historie i højsædet, så de ikke glemmer, hvor de kommer fra, men med fokus på fremtiden og produktion af højkvalitets panamansk rom.
En ny romserie, der viser fremtiden ved brug af fortiden.
Produktdata
Produktet kommer fra
Producent
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Allergener