
Robert Craig Gap's Crown Chardonnay
Californiens svar på stor Chablis. År efter år stræber Robert Craig efter at fremstille en hvidvin på niveau med de bedste verden.
Gap's Crown ligger sydvest for Sonoma Mountain. Enkeltmarken har en ekstremt stenet jordbund, der giver et lavt høstudbytte af høj kvalitet. Markens beliggenhed i vindkorridoren “The Petaluma Gap” gør den eksponeret for tåge og kølige havbriser fra Stillehavet.
Resultatet er en koldklimahvidvin med forrygende friskhed. Vibrerende, fokuseret og ladet med mineralitet. Tro mod sit terroir og i stil langt tættere på Chablis Grand Cru end på klassisk fadkrydret californisk Chardonnay.
Produceret i mikromængde – kun 469 kasser – og derfor aldrig sendt til anmeldelse. Vi garanterer dog absolut topkvalitet...
Perfekt til østers og alle friske serveringer med fisk og skaldyr. Prøv også grillede grøntsager med olivenolie og fyldige salater.. Servér ved 10-13°C
Robert Craig Winery er grundlagt i 1992. Vinhuset er beliggende i 700 meters højde, helt oppe langs bjergryggen på Howell Mountain. Robert Craig Winery er berømt for “mountain grown cabernet" , produceret i små mængder fra udvalgte terroirs.
Ved siden af vinene fra Howell Mountain laver Robert Craig Winery sin Affinity Cabernet fra egne 6 hektar på de nedre skråninger af Mount George i det sydlige Napa Valley. Dertil kommer Cabernet Sauvignon fra Mount Veeder, Spring Mountain District og Diamond Mountain District. Samt en supplerende produktion af Merlot, Zinfandel og Chardonnay.
Legenden Bob Craig begyndte at fremstille “Mountain Cabernet” tilbage i 1980 og blev en af nøglefigurerne bag etableringen af AVA’er som Mount Veeder og Spring Mountain. Bob Craig døde i 2019, men har forlængst sikret sig en plads i historiebøgerne om Napa Valley. Og om “Mountain Cabernet” i særdeleshed.
Hvordan smager Robert Craig Gap's Crown Chardonnay?
Strågul med gyldne og grønne nuancer. Mineraliteten nærmest vælter ud af glasset med duft af tang, våde sten, flint, grønne æbler, citrus, pære, orangeskal og hvid fersken. Elegante strejf af jasmin, nybagt brioche og krydderi. I munden sprød og lækker med cremet frugtfylde og en stålagtig mineralsk finish med strejf af flint. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Robert Craig Gap's Crown Chardonnay passer godt til...
Om Robert Craig
Legenden Robert ”Bob” Craig begyndte at fremstille “Mountain Cabernet” helt tilbage i 1980’erne, hvor han fungerede som General Manager for The Hess Collection. Sideløbende var han en af nøglefigurerne bag etableringen af hhv. Mount Veeder og Spring Mountain AVA.
I 1992 gik Bob solo, da han sammen med 3 pengestærke venner grundlagde Robert Craig Winery. Vinhuset ligger i 700 meters højde, helt oppe langs bjergryggen på Howell Mountain. Robert Craig Winery har fra den spæde start haft fokus på “mountain grown cabernet", produceret i små mængder fra specifikke terroirs og med strengt fokus på kvalitet.
I 2006 blev Robert Craig hyldet af Wine Spectator som en af Napa Valleys ”Top 50 producenter” af Cabernet Sauvignon, baseret på 15 års ratings. Successen steg aldrig Robert Craig til hovedet: ”Jeg kommer fra ydmyge kår, og jeg føler bare ikke, at det er i orden at kræve for meget for min vin.”
I 2012 lod Robert Craig sig pensionere, og overlod sin anpart til firmaets CEO, Elton Slone. Med Elton Slone ved roret er andelen af druer fra egne marker øget fra 25 til 85%, så man fremadrettet har opnået endnu større indflydelse på frugtkvaliteten.
Ved siden af vinene fra Howell Mountain laver Robert Craig Winery sin Affinity Cabernet fra egne 6 hektar på de nedre skråninger af Mount George i det sydlige Napa Valley. Dertil kommer Cabernet Sauvignon fra Mount Veeder, Spring Mountain District og Diamond Mountain District. Samt en supplerende produktion af Merlot, Zinfandel og Chardonnay.
Bob Craig døde i 2019, men har forlængst sikret sig en plads i historiebøgerne om Napa Valley. Og om “Mountain Cabernet” i særdeleshed.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage