



Real Companhia Vintage Port 2017 i trækasse
Historiens måske bedste årgang siden 1945... Læg dertil drømmefrugt fra tre klasse A-marker med op til 100 år gamle vinstokke fra hele 30 forskellige druesorter!
Det unge stjerneskud Jorge Moreira, oplært af legenden Dirk Niepoort, er blev i 2017 givet optimale forudsætninger for at levere Vintage Port i verdensklasse... Nu smager vi resultatet, og kvaliteten holder bare 100 %!
Med sin elegante og eminent krydrede frugt rammer Real Companhia Velha bullseye med et brag af en Vintage Port 2017. Fantastisk allerede nu - og med et betydeligt gemmepotentiale.
Nyd den som meditation - og til bærdesserter, chokolade og blåskimmelost. Eller som fræk ledsager til peberbøffen! Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Real Companhia Vintage Port 2017 i trækasse?
I glasset lokker portvinen med funklende mørklilla kulør og næsten sort kerne.... Næsen har flot fokuseret duft af violer, kirsebærkompot, solbær og rosiner, der efter et par slyngture giver plads til spændende strejf af mynte, knust granit, peber, engelsk lakrids, kakao, sød pibetobak og kaffe... Vinen lægger sig fed som fløjl på tungen, hvor frugten folder sig ud med en herlig energi og detaljlegrad. Mineralske strejf af knust granit, urtet sort te, anis og elegante tanniner løfter eftersmagen op på et tårevædende højt niveau. Mesterklasse - smelter i munden! Drik nu eller gem + 20 år fra høståret.
Hvordan er Real Companhia Vintage Port 2017 i trækasse fremstillet?
Denne Vintage Port er baseret på de bedste parceller på Real Companhia Velhas 3 Classe A-vingårde, Quinta das Carvalhas, Quinta dos Aciprestes og Quinta do Síbio. Blendets rygrad udgøres af druer fra Carvalhas over 100 år gamle vinstokke, som tilsammen udgør et ”field blend” med over 30 forskellige druesorter. Det giver en enorm kvalitet og en unik kompleksitet, der fuldendes med Touriga Nacionalog Touriga Franca fra Síbio og Aciprestes.
Druerne transporteres skånsomt til vineriet, hvor de fyldes i lave kar af granit, de såkaldte lagares. Her fodtrampes druerne under den kortvarige gæring, hvilket giver det mest optimale udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Når alkoholprocenten rammer 5-6 %, afbrydes gæringen ved tilsætning af druedestillat, indtil portvinen rammer 20% alkohol og et restsukkerindhold lige over 100 gram pr. liter. Vinen modner 2 år på smagsneutrale egetræsfade. Vinen er aftappet uden filtrering og bør dekanteres for at undgå bundfald.
Om Real Companhia Velha
Real Companhia Velha blev grundlagt helt tilbage i 1756. I hele 266 år er der blevet lavet portvin under selskabets navn, der efterhånden har udviklet et verdensomspændende ry for sine portvine i den øverste liga. Foretagendet ejer nogle af de fineste Quintas (ejendomme) i Douro-dalen, heraf flere i A-klassen (den højeste placering inden for klassifikationen), og så er det måske knap så overraskende, at nogle af verdens bedste portvine er skabt under Real Companhia Velhas faner.
Selskabet blev førhen kaldt ’’Royal Oporto Wine Company’’ på grund af sine kongelige rødder, da det blev grundlagt af ’’The Royal Charter’’ med henblik på at opretholde og fremme vindyrkning i Douro-dalen til gavn for landbruget, handlen og folkesundheden. Real Companhia Velha er en historisk portvinsproducent med mere end 750 hektar, hvor nogle af verdens bedste portvine stammer fra!
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener





