
Ravines Pinot Noir Finger Lakes 2016
Endelig en amerikansk Pinot Noir med kant… Hvis du er til Pinot i den elegante bourgognestil, så fyld indkøbskurven – lige nu!
Glem alt om Californien. Dette er en ægte koldklima Pinot Noir fra Finger Lakes i det østlige USA.
Danskfødte Morten Hallgren skabte sensation med Amerikas bedste Riesling. Nu satser han rødt og imponerer med en vibrerende gastronomisk Pinot Noir, der oser af finesse, balance og gemmepotentiale.
Som 1er Cru bourgogne, bare billigere. OBS: Stærkt begrænset lager!
.......
Nyd den til grillet laks og tun, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og cremede oste. Servér ved 15-17°C
Hvordan smager Ravines Pinot Noir Finger Lakes 2016?
Smuk transparent kirsebærfarve. Næsen lokker sensuelt med aromaer af rosenblade, hindbær, tranebær og kirsebær, der flankeres af perfekt afstemt fadkrydderi samt burgundiske noter af skovbund og rusten jord. I munden silkefin og elegant med saftig og nuanceret bærfrugt. Flot mineralsk friskhed, der sammen de fine tanniner giver vinen et meget elegant fokus. En flot, madvanlig newyorker med et betydeligt gemmepotentiale. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Ravines Pinot Noir Finger Lakes 2016 passer godt til...
Hvordan er Ravines Pinot Noir Finger Lakes 2016 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, der stammer fra Ravines egne marker på begge sider af Seneca Lake. 79% af druerne stammer fra den skiferholdige og vestvendte 16 Falls Vineyard, mens de resterende 21% selekteres fra østvendte og kalkstensholdige White Springs Vineyard.
Morten Hallgren fremmer frugten kompleksitet yderligere ved at anvende hele 5 udsøgte kloner af Pinot Noir. De håndhøstede druer (med 35% inklusion af hele klaser) koldmacererer i 7 dage inden gæringen i åbne ståltanke. 4 ugers skindkontakt med manuel pigeage og overpumpninger af mosten, giver et bourgognelignende seriøst og samtidig skånsomt udtræks af farve, smag og tannin.
Vinen modner 11 måneder på franske fade, heraf 10% helt nye.
Druer
Pinot NoirOm Ravines Wine Cellars
Top 100 Wineries of the World 2022 - Wine & Spirits Magazine
“Highly reputed winery.” – Hugh Johnson, Master of Wine
Ravines Wine Cellars laver klassiske og tørre terroir-vine fra 52 hektarer med egne vinmarker. Vinhuset er grundlagt i 2001 og familieejet lige siden af Morten og Lisa Hallgren. Danskfødte Morten Hallgren er opvokset på en vingård i Provence og ønologuddannet i Montpellier. Han nåede sågar at lave vin for berømte Cos d'Estournel i Bordeaux, inden han til sidst havnede i den østamerikanske Finger Lakes-region. Her blev han pioner for den knastørre og mineralske Riesling stil, som siden har gjort regionen berømt.
I de senere år har Morten Hallgren udvidet sit repertoire med verdensklassevine på Chardonnay, Pinot Noir og franske bordeauxdruer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Ravines praktiserer minimal intervention i vinkælderen og anvender bæredygtige praksisser på sine stejle vinmarker med kalksten og skifer. Fremragende terroirs og et sjældent vinmagertalent har ført Ravines Wine Cellars helt til tops på listen over de bedste vinhuse i Finger Lakes.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
















