
Prosper Maufoux Mercurey Rouge 2019
Jep Parker, Mercurey er blevet et sandt mekka for Pinot Noir i det sydlige Bourgogne!
Det kalkholdige terroir er som skabt for Pinot Noir, mens de mindre opskruede jordpriser gør det muligt at fremstille sande perlevine til menneskepenge.
Prosper Maufoux’ topratede genialtet fra superårgangen 2019 er skabt under ledelse af ”Frankrigs bedste winemaker”, Nadine Gublin, og kældermodnet efter alle bourgognekunstens regler i 12-15 måneder på 20-25% helt nye 228 liters egetræsfade.
Hvem sagde sublim value for money?
Nyd den til steaks, grillede fisk, fjerkræ, lyst kød, charcuteri, rørt tatar, svampe og cremede oste. Server ved 14-17°C
Hvordan smager Prosper Maufoux Mercurey Rouge 2019?
Nyskænket i glasset står Mercurey 2019 elegant kirsebærrød med ung lilla kant… Næsen er pakket med burgundisk frugtcharme og mineralitet! Røde roser, vilde hindbær, skovjordbær og sorte kirsebær strømmer dig i møde, mens fadets strejf af vanilje, mokka og kanel føjer krydret dybde til duftoplevelsen… Vinen lægger sig velourblød på tungen med spandevis af saftige røde og mørke bær. Komplekse strejf af skovbund, lakrids og fadkryddrier løfter sammen med eftersmagens fine tanniner helhedsoplevelsen op på burgundisk topniveau. Mesterlig Mercurey! Drik nu, eller gem +10 år fra hæståret.
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener