
Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2022
Fans kan roligt glæde sig...! Efter drilske 2021 har vejrguderne i 2022 velsignet bourgognebønderne med alt, hvad de kan drømme om. Kernesund og generøs frugt i perfekt balance med mineralsk friskhed... præcis som i Prosper Maufoux' Mâcon-Villages.
Vores mest populære og længe udsolgte Chardonnay emmer af den nye årgangs ekstra flotte og harmoniske frugt. Vi taler formentlig Prosper Maufoux' hidtil flotteste Mâcon-Villages med flere topratings tæt på 95 point!
Mâcon-Villages kommer fra det sydlige Bourgogne, klos op ad berømte Pouilly-Fuissé. Hvidvinene laves på 100% Chardonnay fra en eller flere af 27 tilladte landsbyer, hvis kalkstensholdige vinmarker passer perfekt til Chardonnay.
Den bløde og delikate hvidvin er skabt af Nadine Gublin, den første kvindelige "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos Domaine Jacques Prieur i Meursault, hvor hun laver nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Nyd den til aperitif, dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, fjerkræ, grøntsagsretter og milde oste. Server ved 10-12°C
Hvordan smager Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2022?
Nyskænket Mâcon-Villages 2022 delikat cremet rundt i glasset med et brillant citrusgrønt skær… Næsen er vibrerende frisk og emmer af årgangens indsmigrende frugtlækkerier med duft af forårsblomster, grønne æbler, saftig pære, saltet citron, honningmelon og modne ferskner, som giver plads til komplekse undertoner af friske mandler og ristet brød…. Vinen snor sig lækker Chardonnay-cremet om tungen med de pureste, delikate frugtnoter. Imponerende renhed, intensitet og detaljerigdom! Lang og harmonisk finish med en forfriskende mineralitet, der straks giver appetit til endnu en slurk. Det her må være Nadine Gublins bedste og til dato mest generøse Mâcon-Villages...Wauw! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2022 passer godt til...
Hvordan er Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2022 fremstillet?
Macon-Villages er fremstillet på 100% Chardonnay fra Macon-kommunen Igé. Vinen er fremstillet i frisk og vidunderligt frugtren stil – helt fri for ny eg. Flere måneders modning i kontakt med de fine gærrester har givet vinen en lækker cremet tekstur.
Druer
ChardonnayOm Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener













 UNDER 6 fl. TILBAGE - BEDSTE PRIS V. 1 STK.
 UNDER 6 fl. TILBAGE - BEDSTE PRIS V. 1 STK.





