
Prosper Maufoux Bourgogne Pinot Noir 2019
Parker-favoritten Prosper Maufoux topper endda årgangsfesten med lækre krydderier fra modningen på 20% helt nye burgundiske egetræsfade.
Undskyld, men det her MÅ være årets flotteste glas rød bourgogne til prisen..
Smagenote
Klassisk elegant kirsebærfarve med masser af bourgognekarakter i næsen… frisk og charmerende duft af roser, hindbær, skovjordbær og røde kirsebær, der går flot i spænd med skovbund, mokka og vanilje. I munden blød og saftig med flot frugtkoncentration samt et behageligt aftryk af fad og tanniner i den lange, læskende finish. Drik nu.
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ, fuglevildt, tatar, charcuteri og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra udvalgte marker i Bourgogne. Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, inden den færdigmodner på 228 liter burgundiske egetræsfade, heraf 20% helt nye! Uhørt value for prisklassen...
"Good producer. The red wines are technically very well made, clean, and provide both value and consistency”
Robert Parker om Prosper Maufoux
Prosper Maufoux Bourgogne Pinot Noir 2019 passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage