Picaro Dominio del Aguila Ribera Del Duero 2020 3 Liter i trækasse
Picaro Dominio del Aguila Ribera Del Duero 2020 3 Liter i trækasse
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Eksklusiv 3 liters dobbeltmagnum i original trækasse. Stærkt begrænset lager!
”94-97 point. Opulent, ødsel, overdådig... nærmest smelter i munden" - Houlberg
"95 points. Finest wine to date for this bottling... superb, elegant and powerful" - Robert Parker
"95 point. Ugens vinhit - jeg er fan!" - Vinexpressen
"95 point. Holder ikke op med at imponere mig" - Winewherever
"95 point. En stor spanier - Mad & Monopolet
"94 point. Masser af frugt og imødekommende charme." - Flaskehalsen
"Excellent Vintage” - Consejo Regulador, Ribera del Duero
Picaro peaker.... 2020 er bare for VILD og på en delt fjerdeplads for årgangen hos Robert Parker - foran dusinvis af berømte kultvine til langt højere priser. Ingen nævnt, ingen glemt!
Robert Parker siger det lige ud... 100-point-producenten Dominio del Aguila leverer med ord sin største Picaro til dato. Og årgangen er exceptionel...
For kun anden gang på 5 år opnår en Ribera del Duero-årgang officielt det ultimative kvalitetsstempel, Excelente - så hvad kan det ikke blive til for Picaro 2020, der i forrige årgang satte alle konkurrenter i prisklassen til vægs...
Med Picaro 2020 får du den mest frugtlækre og elegant parfumerede Tempranillo fra Jorge Monzón, der er oplært hos berømte Domaine de la Romanée-Conti og Vega Sicilia. Klassekøb!
Smagenote
Direkte fra flasken inviterer Picaro 2020 mørk kirsebærrød med et ungt lilla skær... Næsen har fuld drøn på frugten med frisk og eminient parfumeret duft af rose, jordbærsaft, bubblegum, sorte kirsebær og brombær, som ledsages af pikante urter og luksuriøse krydderier fra den 11 måneder lange fadlagring på de bedste bourgognefade... I munden flydende fløjl med vibrerende, supersaftig og perfekt fadkrydret Tempranillo-frugt. Eftersmagen er lang og intens med elegant tanninbid og fine strejf af kanel og grøn te. Den perfekte Picaro er landet! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Anmeldelser af Dominio del Aguila Picaro Ribera del Duero 2020
94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up. Næsen er landlig og animalsk ... virkelig skrald på, har mælkede noter, våde fade, sort og sødlig tobak, en mørk frugt med solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakaopulver, mælkechokolade, blomster, skolekridt ... hvor dufter vinen dog bare freaking f..... godt. Det bliver aldrig helt for tungt, for vinen har også en tør og balsamisk syre. I munden minder vinen om 2019'eren ... opulent, ødsel samt overdådig. Den nærmest smelter i munden, virkelig cremet, fyldig med en stilfærdig godmodig, tonstung og mørk frugt samt et tydeligt fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Der kommer også en let, tør bitterhed, som skaber lidt struktur, hvilket sammen med en lille syre skaber friskhed på et let måde. Hvor er det bare en vild lækker vin og atter lader jeg med rive med, så dermed ligger jeg som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 239,95)
95/100 Robert Parker
"The juicy, velvety and aromatic red 2020 Pícaro del Águila Tinto is fine-boned and quite faithfully represents what they want to express with this cuvée; it's very tasty and has some chalkiness (perhaps through less ripeness than in years like 2018) with 14% alcohol and mellow acidity. The nose reveals some Côte-Rôtie-like notes of smoked meat and violets. 2020 delivered a good crop of healthy grapes that produced the finest wine to date for this bottling. This is superb, elegant and powerful, with everything in place (seems to be the signature of 2020) and perfectly integrated oak. 71,382 bottles and 1,979 magnums produced. It was bottled in September 2021."
95/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Så er der saxofonsolo! Helt vidunderlig og let rustik duft af læder, mørke bær, lidt sorte oliven og en gang stødt sort peber. Monster lækker i smagen, der oser af racerenhed, god luftighed – ja og så er den faktisk også relativt kølig munden. Læg dertil en god gang saftige tanniner og en læskende gummesyre, der bider de helt rigtige steder i munden. Masser af dejligt DNA, sund aura og velkomponeret energi. Ugens vinhit – jeg er fan! 95"
95/100 Winewherever, Rasmus Christensen
"Jorge Monzóns evne til at få et smukt, elegant og næsten parfumeret udtryk ud af de gamle Tempranillo vinstokke, holder ikke op med at imponere mig. Knuste syrlige røde bær, krydderurter, Madagaskar vaniljestænger, spændstig syre og finpoleret glatte tanniner. Specielt balancen mellem det fine parmuferede og det kraftfulde, står virkelig i flot symbiose her. "
95/100 Mad & Monopolet
"Denne er på en blanding af Albillo, Bobal og Tempranillo, som giver en stor spanier – den er kraftfuld i næsen med noter af netop vanilje, brombær, kirsebær men også af mørk chokolade, lakrids og ”flæsk”. I munden er den fyldt med frugt, læskende og intens. Det er tydeligt, at den har været en tur på fad, men det er godt integreret og skaber en flot balance."
94/100 Flaskehalsen
"I første omgang er det som om, at Picaro del Aguila virker en anelse lukket, men efterhånden som den vågner i glasset, er det en usædvanligt marmelade-præget frugtbombe, når man tager med i betragtning, at vi er i Ribera del Duero. Den skal have noget luft, men så byder den veltilfredst ind med bløde nuancer og læner sig op ad den mere friske og dybdegående stil, vi kender fra området. Men med masser af frugt og imødekommende charme." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 239,95)
92/100 Ekstra Bladet
"Ung vin fra Ribera del Duero men lavet på druer fra gamle vinstokke. Masser af bærintensitet flot balanceret med fadet. Dybde drevet af frugten. Yderst flot vin men lidt mere tør end 2019 årgangen"
Nyd vinen til lam, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Domino del Aguila Picaro 2020 er baseret på druer fra mindst 75 år gamle stokke. 90% Tempranillo samt 10% samplantede sorter som Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Markens nordvendte orientering, dens beliggenhed 860 meter over havet samt den kalkholdige jordbund er alle faktorer med betydning for denne vins unikke elegance og aromatiske finesse. I vineriet får vinene ekstra parfume og grønne nuancer fra gæring med stilke. Modnet 11 mdr. på franske egetræsfade og aftappet uden klaring.
Om Dominio del Aguila
Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.
Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...
Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.
Jorge og Isabel, hans kone, efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.
I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.