
Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2025
Dugfrisk Pouilly-Fumé – frisk, sprød og samtidig cremet med imponerende dybde og storhed i glasset!
Patrice Moreux er et sandt stjernehus i Loire og har gennem flere årgange opnået toppoint hos nogle af verdens mest anerkendte vinanmeldere. Med flere Sauvignon Blanc-vine vurderet til 95+ point har huset cementeret sin plads blandt appellationens absolutte elite.
År efter år bliver Patrice Moreux’ imponerende Pouilly-Fumé hyldet af anmelderne – og udsolgt, længe før næste årgang lander. Nu er den her igen - Danmarks måske skarpeste Pouilly-Fumé til prisen. En hvidvin med nerve, mineralitet og wow-effekt fra første skænk.
Når vinen hældes i glasset, bliver du allerede ved første slyngtur blæst bagover af den intensitet og kraft, vinen gemmer på! Den fremstår frisk og sprød, men har efter flere måneders sur lie-lagring tilegnet sig en lækker, cremet tekstur.
Klassiske Pouilly-Fumé-noter vælter frem - citrus, grønne æbler, stikkelsbær, hvide blomster, friskklippet græs samt mineralske, flintede nuancer.
Nyd den til friske serveringer med fisk og skaldyr, salater, asparges, frisk tomat og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2025?
I glasset fremstår Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2025 med en lys citrongul farve og grønne nuancer, der glimter i baggrunden. Ved første slyngtur springer de klassiske, friske Pouilly-Fumé-noter frem: citrus, æbler, grapefrugt, friskklippet græs, solbærblade og en smule flint i baggrunden. I munden er den balanceret, frisk, frugtig og sprød. Samtidig opleves en lækker cremet fornemmelse, som stammer fra vinens modning på lees og tilfører ekstra dybde og elegance. Det er Sauvignon Blanc i sin fineste form – ikke for voldsom, men elegant og harmonisk. En lang eftersmag afslutter vinen og efterlader en stor lyst til endnu en slurk.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2025 passer godt til...
Hvordan er Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2025 fremstillet?
Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2025 er fremstillet på 100% Sauvignon Blanc, der høstes fra 30 år gamle vinstokke på udvalgte terroirs omkring Les Loges og Saint-Andelain, nær byen Pouilly-sur-Loire. Jordbundens kalk, flint og ler samvirker med det kølige, kontinentale klima om at frembringe Sauvignon Blanc med ekstra finesse og unik mineralitet! Druerne presses først nænsomt i pneumatisk blærepresse. Herefter spontangærer hvidvinen med temperaturstyring på ståltank og betontank efterfulgt af flere måneders modning med bærmekontakt.
Druer
Sauvignon BlancOm Patrice Moreux

Leverandør af Sauvignon Blanc-value i verdensklasse!
Patrice Moreux har i hele 12 generationer været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs, beliggende i Pouilly og Sancerre, og kvaliteten kan absolut genfindes i husets mineralske og biodynamisk inspirerede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen.
Domainet har rødder helt tilbage til 1677, hvor familien Corty begyndte at dyrke vin i Pouilly. Lige ovre på den anden side af Loire-floden, i berømte Sancerre, startede Moreux-familien op kort tid efter.
Skæbnen (og kærligheden!) førte i 1955 de to tradtionsrige vinfamilier sammen, da Jeannine Corty og Raymond Moreux lod sig gifte og blev skænket monopolmarken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.
Det var samme Raymond Moreux, der tog den nu afdøde og legendariske Didier Dagueneau i lære... Da Didier efter et par år sagde farvel for at starte sit eget domæne, solgte Raymond ham det flintholdige stykke jord, der siden skulle skænke verden den berømte Cuvée Silex! Domænet er (siden 1979) opkaldt efter sønnen Patrice Moreux, som senest har givet tøjlerne videre til sine tvillingesønner Arnuad og Julien.
Brødrene dyrker 36 hektar i Sancerre og Pouilly med inspiration i biodynamikken. Og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer (spontangæring) fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.
Som supplement til hovedserien fra Patrice Moreux har Arnaud og Julien lanceret en række spændende terroir-orienterede vine, der under navnet ”Corty Artisans” hylder den anden del af vinfamiliens stamtræ.
Domaine Patrice Moreux er først for nyligt opdaget af internationale vinanmeldere, så trods adskillige +90 ratings fra Wine Spectator og Wine Enthusiast er priserne endnu særdeles attraktive!
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener














