



Orma 2014 i trækasse
I kultområdet Bolgheri, i det vestlige Toscana, produceres to af Italiens mest berømte vine - Ornellaia og Saisscaia.
Imellem disse to verdensstjerner ligger der en vinmark på 5,5 hektar. En diamant, som den tidligere ejer under ingen omstændigheder ville sælge til sine verdensberømte naboer.
Efter sigende ville naboerne hver have givet en arm for at erhverve de 5,5 hektar - som er nogle af de dyreste i hele Italien.
I stedet fik Antonio Moretti, der ejer det fantastiske Tenuta Sette Ponti, lov til at købe marken, og ud af dette kom vinen ORMA.
Der er næppe den store tvivl - Orma er det smarteste og bedste Bolgheri køb af alle.
Dyb rubinrød. Næsen lokker intenst med viol, kirsebær, blomme og blåbær, samt underliggende strejf af solbærblade, lakrids, tobak, cedertræ og espresso. I munden fyldig og smooth. Frugten hænger længe i munden, i fornemt samspil med fadkrydderi, livlig syre og tætte, finkornede tanniner. Drik nu med iltning, eller gem +15 år fra høståret.
Druemixet er helt klassisk Bolgheri med franske druesorter, 50% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Vinen lagrer 12 måneder på nye franske barriques og 12 måneder på flaske.
Sammenligner man anmeldelserne med de 2 verdensberømte naboer, er Orma på samme niveau.
Første årgang var 2005, og siden er kvaliteten kun blevet bedre. I dag er den på niveau med de berømte naboer.
Priserne er stigende, men pris/kvalitets-forholdet er i særklasse sammenlignet med naboerne, der ligger til priser omkring 1000 kr. pr. flaske. Leveres naturligvis i originale trækasser.
Se hvad James Suckling siger om Orma 2014 her
Vi er så sikre på vinens kvalitet at: Vi tilbyder at tage vinen retur på vores regning og returnere hele betalingen også for den første åbnede flaske, hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten. (maks. 1 md. efter levering).
Orma 2014 i trækasse passer godt til...
Om Tenuta Orma
Tenuta Sette Pontis marker skråner ned mod floden Arno og dens 7 broer, der har inspireret til vingårdens navn.
Vi er i det østlige Chianti, i bakkerne umiddelbart nordvest for Arezzo. Her har man dyrket druer og lavet vin i århundreder, men først med internationale armbevægelser fra 1996. Det var nemlig året, hvor den dynamiske modekonge Antonio Moretti Cusero overtog Tenuta Sette Ponti fra sin far. I 1998 lancerede Antonio den Sangiovese-baserede ”Tignanello-dræber” Crognolo, og året efter kultvinen Oreno. Sidstnævnte er en intens, fadlagret ”supertoscaner” på bordeauxsorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.
Markarbejdet superviseres af berømte Daniel Schuster (ex-konsulent for bl.a. Ornellaia), mens Giuseppe ”Beppe” Caviola (”The Flying Winemaker”) yder nok så prominent konsulenthjælp i vineriet. I 2005 lancerede Antonio så sit Bolgheri-flagskib Orma. En silkeblød elegantier af en supertoscaner, lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra 5,5 hektar i ”smørhullet” mellem Ornellaia og Sassicaia! Anmeldelserne siger alt om kvaliteten – dette er verdensklassevin til knivskarpe priser…
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Emballage