
Mustiguillo Finca Calvestra Merseguera 2023 ØKO
Topanmeldt 12 år i træk af Robert Parker, der med 93 points til den nye årgang 2023 tangerer sin højeste bedømmelse nogensinde. Finca Calvestra imponerer i 2023 med en gudeskøn mineralitet, elegance og præcision, at dit sanseapparat ikke kan undgå at tænke Puligny-Montrachet.
I de senere årgange har kvalitetskravene nået hysteriske højder! Efter optimerende jordbundsanalyser er produktionen reduceret med drastiske 20 %... Derudover har man hentet en chilensk jordbundsekspert ind, der er med til at fremhæve den kalkede mineralske nerve fra Finca Calvestra yderligere. Som resultat står hvidvinens silkebløde tekstur og mineralske terroirkarakter renere og flottere end nogensinde.
Der er ikke noget at sige til, at den økologiske spanske kulthvidvin nærmest er udsolgt, så snart den rammer lageret. Selv winemaker Toni Sarrión, manden bag Spaniens bedste rødvin i Decanter, må trodse sin beskedenhed og indrømme:
"Nok verdens bedste hvidvin på Merseguera-druen!"
DEN LOKALE DRUE & VERDENS BEDSTE RESTAURANT... Merseguera - øøh hvad? Stort set ingen udenfor Spanien kendte til druen, før Toni serverede den for Robert Parker... Kort efter blev Merseguera-hvidvinene skænket på verdens fineste Michelin-restauranter. Det var steder som El Bulli, Celler de Can Roca, The Dorcester og Fat Duck.
Mustiguillos mineralske og elegant fadkrydrede bourgognedræber kommer fra op til 100 år gamle, økologiske buskvine i 940 meter høj kalksten. Det her er stor terroirvin og et klokkeklart kup for fans af hvid bourgogne...!
Nyd den til delikate retter med fisk og skaldyr, fjerkræ, sushi, lette tapas, salater og cremede oste. Server ved 10-12°C
Hvordan smager Mustiguillo Finca Calvestra Merseguera 2023 ØKO?
Finca Calvestra 2023 står vibrerende frisk i glasset med en let strågul farve og limegrønne reflekser... I næsen elegant, kompleks og delikat med perfekt vibrerende duft af kamilleblomst, saltet karamelliseret grapefrugt, pære, stikkelsbær, hvid fersken, kalkstøv, grøn te, bivoks, menthol, hø, honning og crème brûlée… Vinen danser silkeblød hen over tungen med, hvor den delikat fadkrydrede frugt toppes med friske krydderurter og pirrende mineralitet. Smagen læner sig ambitiøst op ad luksuriøs bourgogne og hvid bordeaux Cru Classé, mens distinkte mentol- og fennikelnoter peger i retningen af hvidvinens ophav i middelhavsregionen. Mundrensende mineralsk finish med uhyre smukt afstemt fadkrydderier… Verdensklasse! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Fersken
Flintesten
Honning
Lime
Røg
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Mustiguillo Finca Calvestra Merseguera 2023 ØKO passer godt til...
Om Bodegas Mustiguillo

Hvis Noma lavede vin i Spanien…
René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!
I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!
Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).
Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.
Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.
Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).
Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!
I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.
I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener