
Martin Codax Cuatro Pasos Black Bierzo 2021
Powerfuld, luksurisøt fadkrydret, bærsaftig og elegant parfumeret… Kvaliteten her smadrer stadig al konkurrence i prisklassen.
Med Martin Codax’ altid topratede flagskib, Cuatro Pasos Black, får du selve essensen af Nordvestspaniens trendy Mencia-drue fra epicentret i Bierzo. Efter lang tid i restordre kan vi nu endelig tilbyde den populære rødvin i 2021-årgangen, der fra officielt hold er tildelt årgangsvurderingen "Excellent".
Hemmeligheden bag den unikke kvalitet er 80 år gamle Mencia-stokke på højtliggende skråninger i berømte Bierzo. De mimrende Mencia-stokke giver så forsvindende lavt et høstudbytte, 35 hektoliter pr. hektar, at meningen med galskaben først åbenbares, når du sidder med den mørke rødvin foran dig!
Cuatro Pasos Black bekræfter i den fremragende nye årgang 2021 sin status som det absolutte rødvinsflagskib hos Martin Codax. Fik vi nævnt at prestigevinen modner på eksklusive 225 liters franske og amerikanske egetræsfade?
Mens Bierzo mange steder bliver dyrere og dyrere, får du stadig value i verdensklasse lige her!
Nyd den til satigt lam, oksekød, tapas, sortfodsgris og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Martin Codax Cuatro Pasos Black Bierzo 2021?
Cuatro Pasos Black Bierzo 2021 står fed og mørklilla i glasset... Næsen drager uimodståeligt med dyb og koncentreret frugtcharme i form af knuste tørrede violer, vilde hindbær, knaldsorte kirsebær og solmodne brombær, der åbner for elegante nuancer af knust granit, engelsk lakrids og middelhavsurter samt kokos, røg og ristede kaffebønner fra lagringen på franske og amerikanske egefade.... Rødvinen fortsætter med at imponere på tungen, hvor den store og koncentrerede frugtfylde møder et sublimt modspil fra terroirets skifer-mineralske og pikant urtede friskhed... Bløde, madvenlige tanniner fuldender den lange, fadkrydrede finish. Brølstærk Bierzo! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Brombær
Hindbær
Kokos
Røg
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Martin Codax Cuatro Pasos Black Bierzo 2021 passer godt til...
Om Bodegas Martin Codax
"Cooperative of the Year 2023" - Tim Atkin, Master of Wine
I Nordvestspanien ligger landets skjulte grønne perle, den smukke vinregion D.O. Rías Baixas. Netop her hører vinhuset Martin Codax til, som blev stiftet i 1986. Rías Baixas er kendt som landet med de tusind floder og som det ”Grønne Spanien” med de rullende bakker og frodige skove. Vineriet ligger i smukke Salnés Valley, som kun ligger en lille time væk fra selveste Santiago de Compostela-katedralen.
– Mon ikke englene synger, når de smager vinene fra Rías Baixas? Martin Codax, den kendte lokale trubadur som huset er opkaldt efter, sang i hvert fald om sin kærlighed til den Galiciske kyst og havet omkring.
Og netop havet er så vigtigt i Rías Baixas, hvor man har mange vinmarker tæt på havet. Vinmarkerne ligger lavt og aldrig mere end 300m over havets overflade. Det betyder et friskt, mineralsk og let saltet præg i vinene. Albariño, der er hovedruen i regionen, bærer små klaser med små druer, som fremmer en tidlig frugtmodning. Et fåtal af Martin Codax’ vine fadlagres på franske egetræsfade, men størstedelen er sprøde, friske og unge vine, der lagres på rustfrit stål. Regionen præges af et køligt atlantisk klima, hvor der kommer meget regn.
Hovedvinmageren er Luciano Amoedo, som er 9. generations vinmager. Han var med til at danne D.O. Rias Baixas tilbage i 1988, og er også medstifter af vineriet. Allerede fra starten fik vinene en varm modtagelse og påkaldte sig opmærksomhed både i hjemlandet Spanien og internationalt. Siden da er efterspørgslen kun steget i takt med den øgede anerkendelse, så der måtte gradvise udvidelser af markarealet til, og i dag råder huset over druer fra mere end 1400 bittesmå vinparceller, som dyrkes af 55 familier nær byen Cambados. Martin Codax er blevet et symbol på galicisk kultur, når den er bedst. Vinhuset holder stadig samme høje niveau – og samme fornuftige priser!
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener