
Martin Codax Albarino Lias 2023
Nu kan du igen nyde Lias-flagskibet fra verdensberømte Martin Codax i Galicien!
Tidligere udråbt som Spanske bedste hvidvin uden fad af AEPEV. Konstant topratet med et Atlanterhav af ratings mellem 92 og 95 point hos store vinmedier som Tim Atkin, Verema, Guia Peñin, International Wine Challenge, Decanter… og jeg skal komme efter dig!
Grundet begrænset produktion og stærkt stigende efterspørgel er vi desværre kun tildelt en forsvindende lille allokation på 40 kasser af denne eksklusive galiciske gudedrik fra det berømte Rias Baixas... Så er du advaret!
Martin Codax mestrer den aromatiske Albariño-drue som få andre, og vinmarkernes beliggenhed i det kølige, nærmest skumsprøjtende kystnære Val do Salnés bringer en forrygende saltet mineralitet til smagen. Et maritimt mesterværk af en terroirvin.
Lias betyder gærrester. Og denne prisvindende tophvidvin fra Martin Codax er netop beriget med en sublim mineralsk dybde fra hele 12 måneders lagring på de fine gærrester – præcis som stor Chablis!
Rias Baixas er kendt for at lave Spaniens bedste koldklima-vine – og her smager du hvorfor! Uimodståelig ferskenaromatisk og mineralsk saltet fra den mest kystnære del af Rias Baixas. Her altså i specialudgave med unik kompleksitet fra bærmemodningen...
Skal du nå at opleve Spaniens måske allerstørste fadfri hvidvin – på landets største grønne drue, Albariño? Så skynd dig at fylde indkøbskurven!
…
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, lette tapas og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Martin Codax Albarino Lias 2023?
Den galiciske hvidvin toner krystalklar i glasset med ungdommelige grønne reflekser… Næsen er ultra-elegant og delikat med indsmigrende aromaer af kamille, saltet grapefrugt, Granny Smith æble, pære og hvid fersken. Under den fortryllende frugt finder man også spændende strejf af havbrise, yoghurt, og nybagt brioche fra den noble, Chablis-lignende lagring på gærresterne… 2023-udgaven smyger sig elegant om tungen, hvor den på engang friske og luksuriøst cremede Albariño-frugt for alvor brillerer. Det her er ganske enkelt kæmpestor, ren og autentisk spansk hvidvin – helt befriet for fad og store armbevægelser. Lang og nuanceret eftersmag med nuancer af hvide ferskner, grape, fennikel, fine gærnoter – og ikke midst masser af maritime mineralske smagsnuancer. Outstanding Albariño fra mesteren Martin Codax! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Martin Codax Albarino Lias 2023 passer godt til...
Hvordan er Martin Codax Albarino Lias 2023 fremstillet?
Den galiciske tophvidvin Martin Codax Lias 2023 er skabt på 100% Albariño, der selekteres fra Rias Baixas’ køligeste og mest kystnære subzone, Val do Salnés. Vinen opnår sin udsøgt cremede tekstur og kompleksitet fra den 12 måneder lange modning med de fine gærrester. De første 3 mdr. fortages burgundisk inspireret omrøring af bærmen (bâtonnage).
Druer
AlbarinoOm Bodegas Martin Codax
"Cooperative of the Year 2023" - Tim Atkin, Master of Wine
I Nordvestspanien ligger landets skjulte grønne perle, den smukke vinregion D.O. Rías Baixas. Netop her hører vinhuset Martin Codax til, som blev stiftet i 1986. Rías Baixas er kendt som landet med de tusind floder og som det ”Grønne Spanien” med de rullende bakker og frodige skove. Vineriet ligger i smukke Salnés Valley, som kun ligger en lille time væk fra selveste Santiago de Compostela-katedralen.
– Mon ikke englene synger, når de smager vinene fra Rías Baixas? Martin Codax, den kendte lokale trubadur som huset er opkaldt efter, sang i hvert fald om sin kærlighed til den Galiciske kyst og havet omkring.
Og netop havet er så vigtigt i Rías Baixas, hvor man har mange vinmarker tæt på havet. Vinmarkerne ligger lavt og aldrig mere end 300m over havets overflade. Det betyder et friskt, mineralsk og let saltet præg i vinene. Albariño, der er hovedruen i regionen, bærer små klaser med små druer, som fremmer en tidlig frugtmodning. Et fåtal af Martin Codax’ vine fadlagres på franske egetræsfade, men størstedelen er sprøde, friske og unge vine, der lagres på rustfrit stål. Regionen præges af et køligt atlantisk klima, hvor der kommer meget regn.
Hovedvinmageren er Luciano Amoedo, som er 9. generations vinmager. Han var med til at danne D.O. Rias Baixas tilbage i 1988, og er også medstifter af vineriet. Allerede fra starten fik vinene en varm modtagelse og påkaldte sig opmærksomhed både i hjemlandet Spanien og internationalt. Siden da er efterspørgslen kun steget i takt med den øgede anerkendelse, så der måtte gradvise udvidelser af markarealet til, og i dag råder huset over druer fra mere end 1400 bittesmå vinparceller, som dyrkes af 55 familier nær byen Cambados. Martin Codax er blevet et symbol på galicisk kultur, når den er bedst. Vinhuset holder stadig samme høje niveau – og samme fornuftige priser!
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode

















