Markowitsch, Rosenberg 2012
Markowitsch, Rosenberg 2012
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”Rosenberg” kæmper med ”M1” om æren som Markowitsch’ største vin. Begge er rødvine i absolut verdensklasse - med 95+ bedømmelser med i bagagen, men hvor ”M1” er Merlot-domineret, holder enkeltmarksvinen ”Rosenberg” med 50% Zweigelt den lokale fane højere.
Og tak for det! Herligt er det nemlig at smage den terroir-transparente charmetrold, Zweigelt, i så fint selskab. Bordeaux-druerne Merlot og Cabernet Sauvignon bidrager med det nøjagtige mål af dybde, finesse og struktur, som sikrer perfekt integration af 18 mdrs modning i nye fransk barriques.
Dyb rubinrød. Fantastisk indbydende næse med liflige violer, blommer, solbær og sorte kirsebær med chokoladeovertræk. Mineralsk strejf af blyantspids. Fadet underspillet og flot integreret: cedertræ, tobak og kaffebønner. I munden fyldig og supersmooth med behagelig, underspillet syre samt luksuriøse, finkornede tanniner.
Smuk, smuk finish – nærmest i super-slow! En pragtfuld rødvin, der som det naturligste i verden forener Zweigelts læskende frugtcharme med Pomerol-agtig struktur, dybde og kompleksitet.
91-93/100: Falstaff Magazin (årg. 2012)
90/100: Vinous Antonio Galloni (årg. 2012)
16,8/20: Vinaria Zeitschrift (årg. 2012)
Fremragende med andeconfit; vildtkød; lam, svin kalv og okse (stegt eller grillet); rødvinssauce; smagsintense oste.
Siden løsrivelsen fra Donauland/Wagram (1993) har den 900 hektar lille østrigske vinregion Carnuntum, beliggende mellem Wien i vest og den slovakiske grænse i øst, gjort international kometkarriere med sit såkaldte ”rødvinsmirakel”.
Klimaet er kontinentalt med ekstreme temperaturudsving, men grundet variationer i jordbund og eksponering samt mild indflydelse fra Donau i nord og Neusiedler See i syd, muliggøres – nærmest mirakuløst – optimal smagsmæssig modning af alt fra (lokale) zweigelt og st-laurent til (internationale) pinot noir, merlot og cabernet.
Fællesnævneren er ambitiøse, sensationelt frugtige og dog elegante rødvine med modne tanniner, og ingen leverer varen bedre end unikummet Gerhard Markowitsch. Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog han i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” (Falstaff Magazin).
Anerkendelsen er forlængst vokset til internationale proportioner: Østrigs bedste rødvinsproducent? I hvert fald frigiver Markowitsch fra sit cutting edge-vineri i Göttlesbrunn den ene topanmeldelte vin efter den anden: fra Bordeaux-inspirerede kultcuvéer (”M1”, ”Rosenberg” og ”Redmont”) til DRC-besejrende Pinot Noir (”Reserve”) og overbevisende enkeltmarks St-Laurent (”Rothenberg”).
Glemte vi den regionale Zweigelt-specialtet ”Rubin Carnuntum”, ”Grüner Veltliner Alte Reben” og ”Chardonnay Schüttenberg”? 90+ over hele linjen!