
Markowitsch Chardonnay Ried Schüttenberg 2020
Markowitsch’ svar på Montrachet..!
Det højtliggende terroir Schüttenberg er kendt for (Grand Cru) rødvine med officiel topstatus af ÖTW Carnuntum Erste Lage, men fra sit 1,7 hektar frimærke på samme supermark laver Gerhard Markowitsch en af Østrigs bedste (og bedst bedømte!) hvidvine på Chardonnay-druen.
Enkeltmarksvinen Schüttenberg, der topanmeldes årgang efter årgang, forkæles efter samtlige bourgognekusntens regler! Spontangæring på 228 liter franske egetræsfade med terroirets egen gær. Fadmodnet hele 12 måneder på samme fadtype i kontakt med de fine gærrester.
Resultatet er, ikke midst i den nye årgang 2020, så kraftfuldt, komplekst og elegant, at hvidvinen sagtens måler sig med nogle af de bedste fra Meursault, Puligny og Chassagne-Montrachet... Tro os. Der er meget stor Chardonnay i glasset. Topkøb!
......
Nyd den til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, svamperetter samt faste oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Markowitsch Chardonnay Ried Schüttenberg 2020?
Allerede ved ophældningen lækker fed og indbydende gylden… Næsen forfører med powerfuld elegance! Saltet grapefrugt, saftig pære, lemon curd, mandarinskal og ananas vælter op fra glasset, mens fadets komplekse nuancer af smør, røg, nødder og vanilje føjer ekstra dimensioner til duften… I munden smørblød og cremet med mineralsk finesse og elegante frugtnuancer i et smukt og vedvarende samspil. Krydret finish med luksuriøse strejf af nødder og ristet brioche... Østrigs bedste winemaker gør det igen! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Markowitsch Chardonnay Ried Schüttenberg 2020 passer godt til...
Om Markowitsch

Kongen af Carnuntum. Punktum. Gerhard Markowitsch er den geniale østrigske winemaker, der med sin serie af mirakuløse rødvine har sat den 900 hektar lille vinregion Carnuntum på verdenskortet.
Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog den unge og ambitiøse Gerhard i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” i Falstaff Magazin.
Et gennembrud af episke dimensioner fulgte, da en østrigsk lilleput nedlagde en burgundisk kæmpe: en Pinot Noir Reserve fra Gerhard Markowitsch bankede Romanée-Conti La Tache i en blindsmagning! Begivenheden chokbølger igennem hele vinverdenen... en ny stjerne var født!
Fra selvsamme terroirs som nævnte Reserve-flagskib (nærmere bestemt fra de kølige og kalkholdige enkeltmarker Ried Kirchtal og Ried Scheibner ved landsbyen Höflein) laver Markowitsch en billigere Pinot Noir, der er så god og godt anmeldt, at man må skamme sig fælt ved at bruge betegnelsen basisvin!
Men for Østrigs bedste rødvinsproducent stopper festlighederne ikke ved Pinot Noir… Fra sit cutting edge-vineri i Göttlesbrunn lancerer Markowitsch den ene topanmeldte pragtrødvin efter den anden: fra Bordeaux- og Bolgheri-inspirerede kultcuvéer (M1, Rosenberg, Redmont) til østrigske specialiteter på St-Laurent, Blaufränkish og Zweigelt. Glemte vi de hvide Grüner Veltliner Alte Reben og Meursault-dræberen Chardonnay Schüttenberg? 90+ point over hele linjen…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage