
Marcel Meyer Gewurztraminer Alsace Grand Cru Ollwiller 2022
Danmarks nok allerbedste køb af Alsace Grand Cru Gewurztraminer er tilbage på lager!
Vi må dog igen advare om, at mængderne af denne efterspurgte alsaciske vin er meget små. Der forventes rift om hver eneste af vores alt for få flasker fra den exceptionelle 2022-årgang, der hyldes som den bedste årgang siden 2009 i Wine Enthusiasts ”Alsace Vintage Chart”.
Den fyldige og koncentrerede hvidvin er skabt på druer fra den historiske topmark Ollwiller, hvor der har været dyrket vin siden 1100-tallet. Sammen med berømte Rangen de Thann hører Ollwiller til blandt de mest sydlige Grand Cru’er i Alsace. Topmarken ligger for foden af den pyramideformede, næsten 1.000 meter høje bjergtop Vieil Armand.
Her i Vogesernes regnskygge falder der blot 400 mm nedbør om året – faktisk for lidt til, at vinstokkene burde kunne overleve! Til gengæld udvikler vinstokkenes små druer en koncentreret og intens smag. Grand Cru Ollwiller skråner mod syd og sydøst – ned mod det pittoreske, historiske Château Ollwiller…
“Ollwiller wines reflect their terroir – intense and delicate. Particularly fine and elegant, they have great ageing potential … Its location to the south of the wine-growing area provides it with lots of sun… This Grand Cru stands out by its generosity” – Vins Alsace
Fra første fantastiske slurk går smagen direkte i hjertet på fans af klassisk halvsød Gewurztraminer. Det her er terroirvin i verdensklasse fra en af de vildeste vinmarker i hele Frankrig, Grand Cru Ollwiller…
…
Nyd den som meditationsvin eller til fede fisk og skaldyr, krydret mad (fx thai, indisk og kinesisk), lette røgvarer, fjerkræ, foie gras, sushi, tapas og intense oste. Serveres let afkølet ved 10-13°C.
Hvordan smager Marcel Meyer Gewurztraminer Alsace Grand Cru Ollwiller 2022?
Marcel Meyer Gewurztraminer Alsace Grand Cru Ollwiller 2022 frister intens gylden i glasset... Næsen lover ekstremt velduftende, eksotisk alsacevin med en imponerende aromatisk intensitet – nærmest ustoppelig som et løbsk godstog! Fra glasset vælter det frem med uimodståelige aromaer af kandiseret appelsin, moden mango, hybenrose, mineralsk saltet grape, ingefær, fersken, honning, litchi, ananas, våde sten, lanolin og papaya – en sansebombe, der nærmest tvinger glasset til munden … I munden glider den gyldne hvidvin cremet og magtfuld over tungen med en smag, der balancerer på kanten af det absurde i både power, vedholdenhed, kompleksitet – og ikke mindst ren nydelse. Halvsød, grænsende til sød, men endnu en gang perfekt balanceret. Et absolut topkøb fra en helt exceptionel årgang! Drik nu, eller gem + 15 år fra høståret.
Marcel Meyer Gewurztraminer Alsace Grand Cru Ollwiller 2022 passer godt til...
Hvordan er Marcel Meyer Gewurztraminer Alsace Grand Cru Ollwiller 2022 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100 % Gewurztraminer, som håndplukkes fra bæredygtigt certificerede og familieejede små parceller på den Grand Cru-klassificerede enkeltmark Ollwiller i det sydligste Alsace – for foden af den næsten 1.000 meter høje, pyramideformede bjergtop ”Viel Armand”. Dette tørre, solrige og primært sydvendte terroir yder optimalt smagsmodne Gewurztraminer-druer, mens jordbundens rødlige mergel over kalksten føjer unik mineralitet til smagen. En skånsom pneumatisk presning frigør den delikate druemost, der gærer på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Efter endt gæring modner hvidvinen 10 måneder med ugentlige omrøringer af gærresterne (kaldet bâtonnage), der føjer ekstra cremet tekstur og kompleksitet til smagen.
Restsukkerindhold: 41,7 gram pr. liter (halvsød)
Syreindhold: 2,81 gram pr. liter:
Alkohol: 13,5 %
Druer
GewürztraminerVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold
Stregkode





















