



Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2019 i trækasse
Et monument af en Ribera del Duero… Parcela 1 hylder den første parcel, winemaker Galo López plantede sammen med sin far, Santiago.
Du kan godt begynde at glæde dig… Årgang 2019 er nemlig udråbt som en af de helt store i Ribera del Duero og det officielle kvalitetsråd for appellationen har givet den højest mulige blåstempling: Excellent.
Parcela 1 er en opgradering af den nu udgåede Lopez Cristobal Reserva. Nu skal terroiret i fokus, forklarer Galo López. I stedet for at fremstille en god, men lidt mainstream Reserva med fastlagte regler for modningstid på fad og flaske, bliver hver enkelt årgang her behandlet unikt efter Galos egen smag.
Druerne til topvinen består af Tempranillo fra den allerbedste parcel på Finca Valera, hvor Galo tilmed har dumpet høstudbyttet ned til ganske få drueklaser pr. vinstok!
I vineriet har han indført gæring på et genialt roterende gæringskar, der trækker ekstra fine smagsnuancer og mere smooth tanniner fra drueskindet, og den resulterende topfrugt forkæles i kælderen med flere franske og endnu flere nye fade end i den gamle Reserva-udgave.
Nyd den til lam, grillet oksekød, kraftige tapas, simreretter, vildt og modne oste. Nydes ved 16-18°C
Hvordan smager Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2019 i trækasse?
Parcela 1 præsenterer sig med en enestående flot bromrød farve, der har violette antydninger i kanten. I næsen mødes man af en sindsoprivende lækker duft med skovjordbær, hindbær, sorte kirsebær og brombær, der følges på vej af knuste sten, valrhona-chokolade, ristede kaffebønner og diskret kokos fra lagringen på både franske og amerikanske fade. Vinen lander kødfuld, kompleks og koncentreret i munden med terroirets mineralske elegance dirrende under den rige, varmt krydrede Ribera del Duero-frugt. En dejlig friskhed indfinder sig i den lange eftersmag, der afrundes med middelhavsurter og polerede tanniner. Parcela 1 er så sandelig en ener! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2019 i trækasse passer godt til...
Om Lopez Cristobal

Bodegas Lopez Cristobal har rødder tilbage til 1930’erne, hvor Lopez-familien begyndte at avle druer fra egne marker. I 1982 vendte tiderne i Ribera del Duero, hvor området efter tusinder år med vindyrkning fik sin egen DO. Det var et populært område at boltre sig i for både unge og gamle vinmagere, der prøvede kræfter med vindyrkning på det højtbeliggende plateau, der gennemskæres af Douro/Duero-floden. Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, solgte i starten udelukkende sine egne druer til andre producenter, men drømmen var en dag selv at kunne lave vin. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, og hun bistod ham i forfølgelsen af drømmen.
I 1994 tog Santiago López et stort spring, da han etablerede et ambitiøst og visionært vineri med vinproduktion fra egne druer og marker. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.
Lopez Cristobal råder over 70 hektarer med vinmarker fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Huset fremstiller en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine på Tempranillo-druen, der suppleres af lidt Merlot, Cabernet Sauvignon og ikke mindst den grønne drue Albillo, der må siges at være en kuriositet uden for området. Vinene er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.
I dag fortsætter fader og søn med at producere kvalitetsvine i den frodige Duero-dal langs floden af samme navn, og de bestræber sig konstant på at være innovative og forbedre kvaliteten på deres vin uden at gå for meget på kompromis med traditionen.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold