



Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2022
Kæmpesucceen Le Bon Negociant gør det igen… Danmarks bedste Sauvignon Blanc-køb?
Sauvignon Blanc er bedst og mest delikat, når druerne kommer fra kølige marker med masser af kalk. Sådan er det ikke kun i hundedyre Sancerre, men også omkring den sydfranske landsby Cruzy, hvor et perfekt kuperet og vindblæst terroir har skabt denne fantastiske nye Sauvignon Blanc 2022.
Som alle andre vine fra Le Bon Negiociant er vinen fremstillet lokalt og modnet i Cruzys kølige vinkældre, hvor der meget sigende for kvalitetspotentialet har været dyrket vin siden grækerne og romerne.
På bundlinjen får du en af de lækreste franske Sauvignon Blanc-hvidvine, vi har smagt syd for Sancerre!
Nyd den solo som sprød aperitif eller server til fisk og skaldyr, sushi, salater, fjerkræ, lette tapas, friske tomater og asparges samt og cremede oste. Server ved 8-12°C
Hvordan smager Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2022?
Ved ophældningen klar med elegant citronfarve og et ungt grønt skær… I næsen forrygende lækker med delikat duft af nyplukkede hyldeblomster, grønne æbler, frisk lime, våd kalksten, hvid fersken, solbærblade og nyslået græs… essensen af fransk Sauvignon Blanc! Ren, frisk og sprød i munden. Frugten vibrerer smukt på tungen, mens mineralske indslag af salt og våde sten føjer seriøs finesse til smagsoplevelsen. Lang og herligt læskende finish. Den sidder lige i skabet…! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2022 passer godt til...
Hvordan er Le Bon Negociant Sauvignon Blanc 2022 fremstillet?
Vinen er fremtillet på 100% Sauvignon Blanc, som teamet bag Le Bon Negoiciant selekterer fra nøje udvalgte, køligt beliggende kalkstensmarker nær Middelhavet. Inden gæringen gennemgår druerne en 6 timer lang koldmaceration, der trækker maksimalt frugtaromaer fra drueskallerne. En nænsom presning frigøger herefter den mest delikate druemost, som klares ved nedkøling og bundfældning af urenheder. Herefter følger den frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, inden vinen modner 5 måneder i kontakt med de fine gærrester, der føjer smooth tekstur og ekstra finesse til smagsoplevelsen.
Druer
Sauvignon BlancVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold















