Tilbage

Laurent Godard Champagne Orés Rosé Brut

Frankrig

Frankrig, Champagne

12% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
519,95 DKK
BEDSTE PRIS
6 fl. pr. stk.
289,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
94 Point Mad og Monopolet
93 Point Houlberg
92 Point Flaskehalsen
92 Point Winewherever, Rasmus Christensen
91 Point Rolf Madsen, Vinexpressen

Laurent Godard Champagne Orés Rosé Brut

Frankrig

Frankrig, Champagne

12% alk.

75 cl

"94 point. Jeg er kæmpe fan af Laurent Godard, som laver klassisk Champagne ... I munden er den livlig, hvor der er masser af frugtfylde og syre, som skaber balance" - Mad og Monopolet

"93 point. Det giver sgu bid og giver stor friskhed, som spiller rigtigt godt sammen med de røde bær, der får følgeskab af en klinisk og kalket mineralitet." - Houlberg

"92 point. Hvis du gerne vil have en Champagne med dyb frugtbund, så er Orés et velskabt og godt bud." - Flaskehalsen

"92 point. Rosé champagne med væld af jordbærnoter... En meget imødekommende og indbydende champagne uden nogen snerpede toner. 92P" - Winewherever, Rasmus Christensen

"91 point. Glimrende madchampagne med en god tyngde og et lille fenolisk bid i eftersmagen" - Rolf Madsen, Vinexpressen

Rasende lækker rosé-Champagne fra vores nye mikro-producent Laurent Godard.

Rosé-Champagne trender i disse år takket være deres indbydende og elegante lyserøde farve samt deres store gastronomiske potentiale. Hos Laurent Godard er de særligt stolte af deres rosé-Champagne, da den primært består af Pinot Meunier.

Hvis der er en ting som Marne-dalen er kendt for ud over stor value for money, så er det Pinot Meunier. Den store del af Meunier giver Champagnen struktur, aromatisk finesse og smagsintensitet, der gør den oplagt at servere til fjerkræ, svampe eller laks. Champagnen vinder yderligere kompleksitet og madvenlig smagsdybde gennem 3 års modning på gærresterne.

Laurent står i spidsen for det lille familie-domæne, der har rødder tilbage i 1920, hvor hans bedsteforældre købte de første vinmarker i Marne-dalen. I dag driver han sine blot 4,16 hektar så bæredygtigt som muligt og med terroiret for øje.

Til festlige lejligheder samt til appetizers, sushi, rogn, fisk og skaldyr, lyst kød og cremede oste. Nyd vinen ved 8-10 °C.

Forrygende rosé-Champagne, der kan nydes som aperitif i luksusklassen eller til et stort udvalg af madretter. Drik nu, eller gem 10 år fra høståret.

1 fl. pr. stk.
519,95 DKK
BEDSTE PRIS
6 fl. pr. stk.
289,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
94 Point Mad og Monopolet
93 Point Houlberg
92 Point Flaskehalsen
92 Point Winewherever, Rasmus Christensen
91 Point Rolf Madsen, Vinexpressen

Anmeldelser af Laurent Godard Champagne Orés Rosé Brut

94 Point

Mad og Monopolet

Jeg er kæmpe fan af Laurent Godard, som laver klassisk Champagne, men på én eller anden måde virker det som om, at den klassiske skønne vin er blevet genopfundet? Denne er lavet på de klassiske druer, hvor der er duft af syltet citron, modne jordbær, hindbær, tranebær samt et hint af nybagt brød. I munden er den livlig, hvor der er masser af frugtfylde og syre, som skaber balance. 1 stk 499,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 279,95

93 Point

Houlberg

Flot farve i glasset ... rød og syndig, duften har nogle lyserøde bær som moreller, hindbær og grønne jordbær, noget tør og rugbrødsdej, ristet rugbrød samt nogle træagtige noter med cedertræ ... men da også klare citrusnoter ... berusende dejlig aroma, der også virker ganske landlig og animalsk. I munden er boblerne småvilde og brusende ... intet forsigtigt her, mens champagnen har lidt bitterhed i frugten som med tranebær og moreller, lemon og syltede citroner. Det giver sgu bid og giver stor friskhed, som spiller rigtigt godt sammen med de røde bær, der får følgeskab af en klinisk og kalket mineralitet. 93 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 279,95 kr. ved køb af 6 flasker.

92 Point

Flaskehalsen

Jeg er normalt rigtig glad for Meunier-drevne Champagner. De kan have en umiddelbar stil, der er behagelig for både kendere og dem, der kun drikker Champagne ved livets største begivenheder. Her er det Meunier, der er hoveddrue i Laurent Godards rosé-variant. Jeg kunne godt bruge lidt mere bid og friskhed, for smagen bliver primært kendetegnet af de bløde og lidt dybere frugtfornemmelser. Farven er også i den dybe ende, så udtrykket spiller fint sammen, og hvis du gerne vil have en Champagne med dyb frugtbund, så er Orés et velskabt og godt bud. Normalpris kr. 499,95, Set til kr. 279,95 Supervin | 92 Pts.

92 Point

Winewherever, Rasmus Christensen

Rosé champagne med væld af jordbærnoter, sød frugt der fylder godt i munden. En meget imødekommende og indbydende champagne uden nogen snerpede toner. 92P

91 Point

Rolf Madsen, Vinexpressen

Spændende rosé, hvor man finder indslag af æblekerne og lidt øllebrød, valnøddetræ med strejf af karamel. Glimrende madchampagne med en god tyngde og et lille fenolisk bid i eftersmagen. 91 | Spottet hos Supervin til 280 kr.

Hvordan smager Laurent Godard Champagne Orés Rosé Brut?

Laurent Godards rosé-Champagne præsenterer sig med en guddommeligt smuk, intens laksefarve. Næsen er aromatisk og frisk med rosenblade, kandiseret citrus, jordbær, kirsebær, hindbær og solbær, der møder dybe strejf af brioche, urter og lidt varme krydderier fra den store del Pinot Meunier. I munden frisk og cremet med en delikat mousse og oceaner af fuldmodne sommerbær, der breder sig ud i munden. Lang og nuanceret finish med lag-på-lag af spændende frugtnuancer, krydderurter og våde sten.

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Laurent Godard Champagne Orés Rosé Brut passer godt til...

Om Laurent Godard

I hjertet af Vallée de la Marne, nærmere bestemt i landsbyen Verneuil, har vi skaffet adgang til den fabelagtige mikroproducent Laurent Godard, der udelukkende laver champagne fra egne vinmarker.

Du smager det straks! Det her er terroirvin af fineste karat. Gennem fire generationer har familien opnået nærmest intimt kendskab til hver eneste vinstok på familiens blot 4,16 hektar. Vi er direkte i epicentret for champagnedruen Meunier, der helt naturligt dækker 2,55 ha. Resten udgøres af Pinot Noir og Chardonnay, der i blends bidrager med hhv. krop og mineralsk finesse.

Meunier-druen er lige nu trendy som aldrig før - og fortjener sin succes! Fra første slurk rislende frugtlækker og "moreish" som ingen anden champagnedrue. Men ikke nok med det... Meunier leverer samtidig en seriøs og unik karakter der sætter betydeligt aftryk i mange store champagner - som eksempels Krug Grande Cuvée. Seriøsiteten genfinder vi hos Laurent Godard, hvis champagner udvikler elegante brød- og briochenoter efter op til 40 måneders flaskelagring på de fine gærrester.

Vinplanterne hos familien Godard fordeler sig over de fire enkeltmarker (lieux-dits) Les Carreaux, Les Grés, Les Hauts de la Malmaison og Les Quatrièmes. Gennem årene har familien Godard identificeret hele 15 bittesmå parceller med unikke terroirsmæssige karakteristika, der alle tilgodeses i markarbejdet og under høsten.

Læg dertil at familien Godard gennem møjsommelige praksisser som pløjning af jordbunden samt udtynding af løvvæggen har opnået dobbelt certificering for bæredygtig dyrkning.

Selvom Laurent Godard altså garanterer terroirpræget grower champagne af fineste karat, finder du ikke betegnelsen RM (recoltant manipulant) på etiketterne:

“They could actually claim the RM mention but it requires rather lenghty paperwork”, skriver vores leverandør.

Sagen er, at Laurent Godard laver sine basisvine på Verneuils lille lokale kooperativ, som familien i sin tid var med til at grundlægge. Selve vinfremstillingen er dog 100% individualiseret og nøjagtig lige så meget ”hands on” som hos en recoltant manipulant. Basisvinene laves i familien Godards egne, separate tanke, ligesom alle vinenes aftappes, flaskemodner og sælges under egen label. Ja, selv champagnernes "liqueur de dosage" laver familien selv!

Dermed indtager Laurent Godard en klar særstatus i Verneuil, hvor 76 af 80 vinfamilier sælger druehøsten fra til de store negogianter. Og ved at trække på de fælles lokaler holdes omkostningerne og priserne tilmed ekstra lave. Det kan man da kalde en kæmpe win-win!

Vindata

Vinen kommer fra

Indhold

75 cl

Alkohol-%

12 %

Servering

8-10°C

Gemmepotentiale

10 år fra høståret

Proptype

Champagnekork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Lignende produkter