Tilbage

Frankrig

Laurent Godard Champagne Ôpalan Blanc de Blancs Brut

1 fl. pr. stk.
499,95DKK
6 fl. pr. stk.
399,95DKK
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser

96 Point

Flaskehalsen

94 Point - WINE OF THE WEEK

Rolf Madsen, Vinexpressen

94 Point

Winewherever, Rasmus Christensen

93 Point

Mad og Monopolet

92 Point

Houlberg

Vores vurdering

Bestil inden

0 timer 6 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Frankrig

Laurent Godard Champagne Ôpalan Blanc de Blancs Brut

På lager - 1-2 dages leveringVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

"96 point. Smagen er præget af grønne æbler, der blødes op en lidt rundere frugtstil. Her er friskhed, syre og et lækkert bid, men der er også momenter af blide og nænsomme øjeblikke. Det smager fantastisk, og strukturmæssigt er det en Champagne, der giver den unikke oplevelse, man sjældent får af andre typer bobler. Nemlig en fornemmelse af, at den rummer et særligt liv, der gør hver enkelt tår til en ny og særlig oplevelse." - Flaskehalsen

"94 point. WINE OF THE WEEK - Wow, det her er sgu ikke flaskemælk for spejderdrenge! Laurent Godard, en lille mikroproducent med hjertet på det rigtige sted. Det skal være min nytårsaftens champagne." - Vinexpressen

"94 point. Så er årets nytårschampagne fundet! Stor og fyldig BdB med noter af sprøde røde æbler, kalket mineralitet og parmesanost... Det her kan alle holde af. 94P" - WIneWherever

"93 point. En flot vin med skøn afslutning, hvor du igen fornemmer fyldige noter af brød. Det er en Champagne for dig, som godt kan lide fylde og masser af “autolyse”." - Mad & Monopolet

"92 point. En flot champagne med karakter" - Houlberg

Champagne-NYHED fra mikro-producent!

Fans af ægte terroir-drevet Champagne kan godt begynde at glæde sig. Laurent Godard leverer her sprød, elegant og citrusmineralsk Blanc de Blancs efter alle kunstens regler.

Det her er ganske enkelt sublimt håndværk fra den ambitiøse familieproducent, som i dag ejes af Laurent Godard, der er 3. generations vinmager. Han får hjælp af sine to børn til at dyrke de blot 4,16 hektar i Verneuil, der ligger i hjertet den berømte Marne-dal, som er kendt for stor value for money.

Familien Godards Champagne-eventyr startede i 1920, hvor Laurents bedsteforældre købte de første plots. De små producenter blev i løbet af 1950’erne presset så voldsomt på priserne af de store giganter, at den daværende ejer, Maurice, startede landsbyens første kooperativ. Det var først i 1968, at familien kunne lancere deres Champagne under eget label.

Siden er Champagne-kunsten blevet forfinet gennem generationerne og Laurent forkæler sin ”Ôpalan” Blanc de Blancs med hele 40 måneders modning ”sur lie” med gærresterne, hvilket giver ekstra fine bobler og brødagtig kompleksitet.

Smagenote

Champagnen står smukt perlende i glasset med sine fine bobler og strågule farve. Elegant og finesserig næse med stor citrusmineralsk friskhed, der kombineres med dyb brødkrumme-kompleksitet! Granny smith æble, citron, fersken, pære, figner, kvæde og ananas bliver løftet af fine nuancer af toast fra den lange modning på gærresterne. I munden frisk med delikat cremet mousse og sprød syre, der balanceres perfekt af lidt honning og eksotiske frugter. Lang, mineralsk afslutning med kalket mineralitet og brioche i smukt, smukt samspil. Mikro-producent med stor Blanc de Blancs! Drik nu, eller gem +10 år.

Anmeldelser af Laurent Godard Champagne Ôpalan Blanc de Blancs Brut

96/100 Flaskehalsen
"Champagne-området er ofte kendetegnet ved de samme store brands år efter år. Det er enormt svært for nye Champagne-huse at trænge igennem, men enkelte gør forsøget med massiv branding, mens andre stille og roligt bevæger sig fremad ved at øge kvaliteten og lade ordet brede sig af sig selv i Champagne-kredse. Laurent Godard hører til sidstnævnte, og på de lidt mere end 4 hektar marker i Verneuil i Valle de la Marne-området, skaber de rigtig flotte Champagner. Indtil videre har jeg smagt fire af dem, og to skiller sig ud med særligt fremragende kvalitet. Opalan er én af dem, som skabt på ren Chardonnay træder i karakter med en fremragende elegance og friskhed. Boblerne er lige præcis afstemt så de giver de nødvendige nip i munden, uden at det bliver for aggressivt. Smagen er præget af grønne æbler, der blødes op en lidt rundere frugtstil. Her er friskhed, syre og et lækkert bid, men der er også momenter af blide og nænsomme øjeblikke. Det smager fantastisk, og strukturmæssigt er det en Champagne, der giver den unikke oplevelse, man sjældent får af andre typer bobler. Nemlig en fornemmelse af, at den rummer et særligt liv, der gør hver enkelt tår til en ny og særlig oplevelse. Normalpris kr. 499,95, Set til kr. 279,95 Supervin 96 Pts., 5 Stjerner"

94/100 Vinexpressen, Rolf Madsen
"Wow, det her er sgu ikke flaskemælk for spejderdrenge! Laurent Godard, en lille mikroproducent med hjertet på det rigtige sted. Det skal være min nytårsaftens champagne. Krystalklar og renskuret i frugten med masser af citrus, en kant af brioche og grønne grene. Klassisk blanc de blanc med en umådelig friskhed toppet op med en fin syrelinje, der får min tandlæge til at juble. 94 | Spottet hos Supervin til 300 kr."

94/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Så er årets nytårschampagne fundet! Stor og fyldig BdB med noter af sprøde røde æbler, kalket mineralitet og parmesanost. Dens lange og komplekse eftersmag sætter kronen på værket for en helstøbt champagne med mange små finesser. Det her kan alle holde af. 94P"

93/100 Mad & Monopolet
"Når en Blanc de Blancs er lavet korrekt, så er det bare en skøn vin - denne er Laurent Godard, hvor familien faktisk kun har lavet Champagne i ca. 100 år, hvilket mange i Champagne vil betragte som værende et ungt vinhus. I næsen har den en skøn fyldig duft af modne æbler, pærer, abrikos, toast, brioche og gær. I munden er det syre, som renser flot gennem frugten og skaber en flot vin med skøn afslutning, hvor du igen fornemmer fyldige noter af brød. Det er en Champagne for dig, som godt kan lide fylde og masser af “autolyse”. 1 stk 499,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 299,95"

92/100 Houlberg
"Duftmæssigt er champagnen let, luftig og virker meget gæret i udtrykket, gærede sure æbler, syltede æbler, lidt nedfaldsæbler og hybenrose ... alt med en vis modenhed. Det er nærmest sådan en lidt maskulin og grov syre med et meget gæret udtryk. Smagen er meget saftet ... der masser af æbler, æblemost, syrligsød grapefrugt, sødbitter lemon, har en vis sødme, frugtsødme og så lidt melonagtige noter. Boblerne er ikke vilde, men giver vinen friskhed med brutal og maskulin krop på en ganske overbevisende måde og dermed giver en flot champagne med karakter. 92 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 499,95 kr., mens prisen er 279,95 kr. ved køb af 6 flasker. Vinanmeldelse 5/7" 

Nyd Champagnen som aperitif i luksusklasse – samt til lette tapas, fisk og skaldyr, sushi, rogn, lyst kød og cremede oste. Servér ved 8-10°C

Denne Champagne er lavet på ægte Blanc de Blancs manér med 100 % Chardonnay. Druerne høstes fra Laurent Godards egne marker i hjertet af Marne-dalen. Basisvinen gærer frugtbevarende på ståltank, og efter andengæringen på flaske får vinen ekstra fine bobler og brødagtig kompleksitet fra 40 måneders modning ”sur lie” med gærresterne. Der er tilsat 9,6 gram dosage, som i øvrigt er hjemmelavet på domænet. Champagnen er tør, men ikke knastør.

Om Laurent Godard

I hjertet af Vallée de la Marne, nærmere bestemt i landsbyen Verneuil, har vi skaffet adgang til den fabelagtige mikroproducent Laurent Godard, der udelukkende laver champagne fra egne vinmarker.

Du smager det straks! Det her er terroirvin af fineste karat. Gennem fire generationer har familien opnået nærmest intimt kendskab til hver eneste vinstok på familiens blot 4,16 hektar. Vi er direkte i epicentret for champagnedruen Meunier, der helt naturligt dækker 2,55 ha. Resten udgøres af Pinot Noir og Chardonnay, der i blends bidrager med hhv. krop og mineralsk finesse.

Meunier-druen er lige nu trendy som aldrig før - og fortjener sin succes! Fra første slurk rislende frugtlækker og "moreish" som ingen anden champagnedrue. Men ikke nok med det... Meunier leverer samtidig en seriøs og unik karakter der sætter betydeligt aftryk i mange store champagner - som eksempels Krug Grande Cuvée. Seriøsiteten genfinder vi hos Laurent Godard, hvis champagner udvikler elegante brød- og briochenoter efter op til 40 måneders flaskelagring på de fine gærrester.

Vinplanterne hos familien Godard fordeler sig over de fire enkeltmarker (lieux-dits) Les Carreaux, Les Grés, Les Hauts de la Malmaison og Les Quatrièmes. Gennem årene har familien Godard identificeret hele 15 bittesmå parceller med unikke terroirsmæssige karakteristika, der alle tilgodeses i markarbejdet og under høsten.

Læg dertil at familien Godard gennem møjsommelige praksisser som pløjning af jordbunden samt udtynding af løvvæggen har opnået dobbelt certificering for bæredygtig dyrkning.

Selvom Laurent Godard altså garanterer terroirpræget grower champagne af fineste karat, finder du ikke betegnelsen RM (recoltant manipulant) på etiketterne:

“They could actually claim the RM mention but it requires rather lenghty paperwork”, skriver vores leverandør.

Sagen er, at Laurent Godard laver sine basisvine på Verneuils lille lokale kooperativ, som familien i sin tid var med til at grundlægge. Selve vinfremstillingen er dog 100% individualiseret og nøjagtig lige så meget ”hands on” som hos en recoltant manipulant. Basisvinene laves i familien Godards egne, separate tanke, ligesom alle vinenes aftappes, flaskemodner og sælges under egen label. Ja, selv champagnernes "liqueur de dosage" laver familien selv!

Dermed indtager Laurent Godard en klar særstatus i Verneuil, hvor 76 af 80 vinfamilier sælger druehøsten fra til de store negogianter. Og ved at trække på de fælles lokaler holdes omkostningerne og priserne tilmed ekstra lave. Det kan man da kalde en kæmpe win-win!

Passer godt til

Salat

Grøntsager

Fjerkræ

Fisk

Skaldyr

Aperitif

Sushi

Hygge

Servering 8-10°C
Gemme potentiale Op til 10 år fra høståret
Alkohol 12 %
Indhold 75 cl
Lukketype Champagnekork
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
499,95DKK
6 fl. pr. stk.
399,95DKK
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser

96 Point

Flaskehalsen

94 Point - WINE OF THE WEEK

Rolf Madsen, Vinexpressen

94 Point

Winewherever, Rasmus Christensen

93 Point

Mad og Monopolet

92 Point

Houlberg

Vores vurdering

Bestil inden

0 timer 6 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter