Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Les Rugiens 2011
Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Les Rugiens 2011
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“If Pommard ever obtains Grand Cru status for one of its vineyards, it should be Les Rugiens.”
… Er du lige så målløs som os? Hvis der findes et større kvalitetsstempel, så kender vi det ikke.
Robert Parker proklamerer i hans bog “Burgundy: A Comprehensive guide to the producers, appellations and wines” at der findes ingen over eller ved siden af 1. Cru marken Les Rugiens.
Og vi har fået fat i et meget begrænset parti at den ultimative topmark i Pommard! Kendt for power, kompleksitet og usammenlignelig lagringsdygtighed! I den drikkemodne og elegante årgang 2011.
1. Cru marken Les Rugiens ligger lige sydvest udenfor Pommard by, og leverer den ultimativt største oplevelse i hele Pommard appellationen.
Køb top drikkemoden Pommard i ”Grand Cru”-kvalitet, men til kun Premier Cru-pris. Pommard-Pinot på sit ypperste!
Smagenote
Med dybe rubinrøde reflekser står vinen i glasset og smiler. Næsen afgiver fuld power, som en bodybuilder i topform! Modne bæraromaer i kombination med støvet lakridsrod, jordbærmarmelade og cigaræske på samme tid. Virkelig kompleks næse, som bare bliver mere indbydende med tiden i glasset. På første tår bemærker man virkelig den famøse Pommard-Power! Læder, solbær og masser af fad. Trods alderen er der stadig en rundhåndet, men balanceret mængde tanniner som fører sig frem på tungen. På finishen en let røget note fra fadet, med mineralske undertoner som bare fortsætter ud i det uendelige. Dette er en velsammenskruet moden vin – En skam der ikke findes flere flasker.
Denne vin kan sagtens nydes for sig selv, og følge vinens udvikling i glasset. Den kan også nemt parres med oksemørbrad med svampe og rodfrugter, andebryst, fasan, vildtryg og sammenkogte kraftige retter. Servér vinen ved 15-17°C. Drik vinen nu eller gem nemt +15 år fra høståret.
Druerne til denne vin som håndhøstes nænsomt i de tidlige morgentimer, før de fragtes til vineriet. Her foregår vinifikationen efter traditionelle metoder med moderne udstyr. Der gøres brug af frugtbevarende termoregulerede rustfri ståltanke, hvor en primær koldmacerationsproces gennemgås. Der gøres brug af lang gæring og Bourgogne-typisk pigeage (ned stampning af skaller) og remontage (overpumpning af vin fra bunden) for at udtrække optimal mængde farve og tannin. Efter endt gæring gennemgår vinen en sekundær maceration som når helt op til 30 grader celsius på ved sit varmeste punkt over 5 dage. Efter endt gæring fadlagres vinen med enorme 18 måneder på fransk eg hvoraf 40% er nye fade og de sidste 60% er tønder der er brugt 1-3 gange. Egen der bruges til tønderne, bliver hentet primært fra Vosges regionen i grænselandet til Tyskland.
Om Jean Gagnerot
Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!
De nedlukkede toprestauranter køber ikke bourgognevin under cornakrisen, så vores indkøber har fået fingre i et større parti skatkammervine, som vi nu med stolthed kan præsentere til rekordlave priser:
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!