
Jean Gagnerot Nuits-Saint-George 1er Cru Vallerots 2013
Den legendariske landsby Nuits-Saint-Georges danner rammer for Jean Gagnerots charmerende 2013 udgave af 1. Cru marken Vallerots.
Marken ligger i den sydligste del af landsbyen, på den gamle landevej mod Beaune, hvor Vallerots er nabo til sagnomspundne 1. Cru topmark Les Saint-George. Les Vallerots wow’er med vine i topkvalitet til, til en brøkdel af prisen på Les Saint-George som ligger 100 meter østpå. En mark, hvis vine koster 2,3 og 4 gange så meget som nabomarkerne.
Les Vallerots leverer en ægte Nuits-Saint-George oplevelse hvor man nærmest kan dufte Grand Cru-kvaliteten omkring sig.
Vinen går lækkert som et glas for sig selv, med lammeryg, andebryst, vildt, oksemørbrad eller stærk oste. Servér ved 14-16°C. Drik vinen nu eller gem +15 år fra høståret.
Druerne til denne vin håndhøstes nænsomt i de tidlige morgentimer, før de fragtes til vineriet. Her foregår vinifikationen efter traditionelle metoder med moderne udstyr. Der gøres brug af frugtbevarende termoregulerede rustfri ståltanke, temperaturstyret koldmaceration med lang gæring og Bourgogne-typisk pigeage (ned stampning af skaller) og remontage (overpumpning af vin fra bunden). Efter endt gæring bliver vinen forkælet med hele 12 måneder på fransk eg før den sættes på flaske.
Hvordan smager Jean Gagnerot Nuits-Saint-George 1er Cru Vallerots 2013?
Flot hindbærrød i glasset, med sirlige dråber som slikker sig op ad glasset. Bourgogne typisk næse med røde skovbær, sous bois og elegant ristet europæisk eg gemmer sig i baggrunden. Fyldigt lander vinen på tungen med en rig og struktureret smag af hindbær, kirsebær, roser og en smule læder. En vin med sirlige tanniner, som stadig viser lagringspotentiale. Voila, sådan skal Bourgogne smage!
Jean Gagnerot Nuits-Saint-George 1er Cru Vallerots 2013 passer godt til...
Om Jean Gagnerot

Velkommen til slaraffenland for bourgognefans! Med burgundiske Jean Gagnerot i folden kan Supervin byde på en forrygende serie af topanmeldte bourgognevine til priser, vores konkurrenter får mere end svært ved at matche.
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage