
Huber Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage 2020
Østrigs tredjebedste vin på VINUM TOP 100... Huber Grüner Veltliner Alte Setzen 2020!
Kvaliteten skriger til himlen. Og Robert Parkers anmelder siger det ligeud... 2020 er den flotteste årgang i mere end 10 år fra Huber, der så sent som i 2015 blev hyldet som Østrigs bedste vinproducent.
Denne ekstraordinære Grüner Veltliner-hvidvin stammer fra 60 år gamle vinstokke på enkeltmarken Alte Setzen, der er med klassifikationen ”Erste Lage” hører til helt i toppen af det østrigske vinhierarki.
Her får du Grüner Veltliners og Traisentals svar på topanmeldt Grand Cru fra Alsace og Chablis – til en brøkdel af prisen. Meget få flasker på lager.
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske serveringer, salater, vegetarretter og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Huber Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage 2020?
Nyskænket præsenterer Alte Setzen 2020 sig sart citrongrøn i glasset.... Næsen er mega-mineralsk med intens duft af rygende flintesten, hvid peber og våd kalk, der blander sig med frugtige aromaer af pære, saltet grapefrugt, kvæde, honning og lidt mango. På tungen tør, sprød og mineralsk lige under den lækkert cremede overflade. Saftig, kompleks og koncentreret hvidvin med strejf af tobak, flint og hvid peber i den lange finish. Topkøb! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Huber Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage 2020 passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener