
Huber Chardonnay Ried Spiegeln Traisental 2022 ØKO
Nøddekrydret som Meursault og elegant som Chablis Grand Cru... Huber gør det igen!
Forrige årgang er for længst udsolgt, efter Hubers Chardonnay Ried Spiegeln brillerede som verdens tredje bedste Chardonnay-køb i et felt af mere end 700 testede vine.
Nu er Østrigs nye 100-point-stjerne endnelig tilbage med et brag af en økologisk, fadlagret Chardonnay fra ”Grand Cru-marken” Ried Spiegelen, hvis østvendte orientering og kalkstensholdige jordbund har stærke fællestræk med de største hvidvinsmarker i Bourgogne.
Spontangæret med terroirets egen gær. Fadmodnet efter burgundisk forbillede og kældermodnet 10 måneder på 500 l. franske sammen med de fine gærrester… Østrigs bedste Chardonnay?
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, tapas, lette fjerkræsretter, svampe, lette asiatiske serveringer samt nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Huber Chardonnay Ried Spiegeln Traisental 2022 ØKO?
Nyskænket vibrerer Ried Spiegelen let gylden med et ungdommeligt grønligt skær… Næsen leverer høj klasse lige ud af startblokken med elegant duft af flintesten, frisk grape, våde kalksten, mandariner, ristede nødder, hvid fersken, mango, smør og vanilje… Det dufter stort! Hvidvinen glider med smørcremet blødhed over tungen, mens fine mineralske citrusnoter pibler frem og vækker smagsløgene til live. Intenst, komplekst, harmonisk, friskt. Hele herligheden kulminerer i en perfekt mundrensende finish, hvor diskrete fadkrydderier løfter det samlede indtryk op fuldbyrdet verdensklasse. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Huber Chardonnay Ried Spiegeln Traisental 2022 ØKO passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold