
Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune Le Village Blanc 2018
Putter de Puligny-Montrachet og Meursault i flasken? Kapow, for en hvid bourgogne!
Henri de Villamont har monopoleje over enkeltmarken Le Village i Savigny-lès-Beaune, og tophuset udnytter dette unikke lokalkendskab til at skabe en mirakuløst lækker Chardonnay, der byder langt dyrere hvide bourgogner op til dans!
Sitrende friskhed og mineralsk elegance. Cremet smør og udsøgte krydderier fra fadet. Jagter du eventyrlig hvid bourgognevalue? Så stig på lige her!
Nyd den til stegte fisk og skaldyr, tapas, grillet fjerkræ, svamperetter og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune Le Village Blanc 2018?
Hvidvinen præsenterer sig smuk lys gylden med friske grønne nuancer… Allerede i næsen er der fuld smæk på aromaerne med intens duft af jasmin, pære, saltet grape, mandarinskal og fersken, som går smukt i spænd med dybe noter af smør, ristede nødder, røget mineralitet, mandler og vanilje.. Lækker smørcremet på tungen, hvor den friske og salte, Corton Charlemagne-lignende mineralitet spiller flot nuanceret op mod 2018-årgangens fede ferskenfrugt. Lang og luksuriøs finish med komplekse fadkrydderier og rislende, madvenlig friskhed. Bravo! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Om Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener