
Henri de Villamont Pernand-Vergelesses 1er Cru Sous Fretille Blanc 2019
Bedste 1er Cru i hele Pernand-Vergelesses? Som skabt til Chardonnay!
Blot et stenkast fra Corton-Charlemagne finder vi enkeltmarken Sous Fretille, der skråner stejlt mod syd og sydøst.. Jordbunden her er massivt mineralsk med kalksten og hvid mergel, der kun sløres af et ultratyndt toplag…
Resultatet er druer og hvidvin i ren verdensklasse… og i den fantastiske 2019 årgang når tophuset Henri de Villamont snublende tæt på den ultramineralske topkvalitet, som har givet Grand Cru-naboen Corton Charlemagne status som legende!
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ i cremet sauce, svamperetter og nøddeagtige oste. Server ved 10-13°C
Hvordan smager Henri de Villamont Pernand-Vergelesses 1er Cru Sous Fretille Blanc 2019?
Allerede ved opskrænkningen præsenterer 1er Cru Sous Fretille Blanc 2019 sig smuk klar gylden med friske grønne nuancer… Næsen er udtalt mineralsk med fortryllende duft af saltet grapefrugt, rygende flint og våde sten, som går smukt i spænd med noter af smør, hvid fersken, jasmin, pære, mandarin og creme brulée… Mineraliteten sitrer videre på tungen, hvor den let smørcremede tekstur slår porten på vid gab for delikat pragt-frugt, lækker brødagtig kompleksitet og luksuriøse krydderier fra fadlagringen. Mineralsk, mundrensende finish… i sandhed en stor hvid bourgogne! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Henri de Villamont Pernand-Vergelesses 1er Cru Sous Fretille Blanc 2019 passer godt til...
Om Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener