Henri de Villamont Bourgogne Pinot Noir 2020
Henri de Villamont Bourgogne Pinot Noir 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"96 points. Superb" - Wine Enthusiast Vintage Chart
Så er der bourgognekrudt for hver en krone... Årgang 2020 er bare helt vild!
Henri de Villamonts Bourgogne Pinot Noir hæver sig milevidt over den normale smag for prisklassen, så den er helt naturligt blevet en af vores mest populære franske rødvine.
Frisk, elegant og silkeblød med et luksuriøst kys af egetræ... En rød bourgogne som bare skal opleves, og som du i glasset let kunne komme til at forveksle med langt dyrere kommunevine!
Med stakkevis af +90 ratings er Henri de Villamont er et bourgognehus, som du altid kan regne med, og som i superåret 2020 leverer denne fremragende røde bourgogne som bevis på kvaliteten.
Smagenote
Elegant bourgognefarvet i glasset. Næsen sender dig direkte til bourgogne… helt fortryllende duft af røde blomster, jordbær, hindbær og kirsebær, der akkompagneres af lidt skovbund, vanilje og kanel fra fadet. I munden silkeblød og elegant med lækre bærnoter og en let krydret finish. Dejlig Pinot Noir! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ, fuglevildt, lyst kød, svamperetter og cremede oste. Server ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra udvalgte marker i Bourgogne. Vinen er fremstillet i en frugtig og læskende stil, suppleret med elegant krydderi fra delvis modning på egetræsfade. 40% af vinen lagrer hele 14 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade (heraf 30% helt nye), mens resten modner frugtbevarende på ståltank.
Om Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Som resultat rates Henri de Villamonts vine tårnhøjt på stribe - helt op til 96 point hos Decanter og Wine Enthusiast!