
Guy Farge Saint Joseph Terroir de Granit 2017
“St.-Joseph: The Next Best Wine in the Northern Rhône” – Eric Asimov, The New York Times
Hillemænd for en violparfumeret, granitmineralsk og peberduftende lækkerbisken! Nu kan du trække billet til Syrah-himlen for under 200 kr. flasken.
Vi er helt på linje med Eric Asimov… St-Joseph er billigere, tidligere drikkeklar og meget lettere at få fingrene i end de hundedyre topvine fra Hermitage og Cote Rotie.
Og holder du dig til en absolut topproducent som Guy Farge, ligger kvaliteten og anmeldelserne imponerende tæt på Nordrhônes ikoniske topvine.
Nyd den franske topvin til pebersteak, bøf béarnaise, lammekoteletter, svamperetter og vildtkød uden sød og surt. Servér ved 16-18°C
Historien om Domaine Guy Farge begynder i 1920, da Henri Farge køber 12 hektar prima beliggende vinmarker af en tidligere general. Der skal dog gå indtil flere generationer, før Saint Josephs måske allerdygtigste producent begynder at lave vin i eget navn.
Da Guy Farge overtager vingården i 1978, har han allerede store drømme om egen vinproduktion. Af forskellige årsager fortsætter Guy dog familiens tradition med at levere druer til kooperativet i Tain, hvor han selv lader sig vælge til bestyrelsen.
I 2007 er Guy endelig klar til at tage springet. Han færdiggør sin ønologuddannelse på universitetet i Suze la Rousse, stopper på kooperativet og lancerer sine første vine i eget navn.
Siden er Domaine Guy Farge, der er beliggende i toplandsbyen St-Jean-de-Muzols, vokset fra 12 til 22 hektar, som spreder sig fra den sydligste del af St-Jospeh og endnu længere sydpå til Cornas og St-Peray. I dag er det Guys søn, Thomas, der viderefører sin fars stræben efter at fremelske terroirvine af allerfineste kvalitet.
De fleste af vinmarkerne ligger på meget stejle, terrasserede skråninger, som familien kultiverer med hestepløjning og uden brug af herbicider. Der lægges vægt på bevaring af gamle vinstokke, hvoraf de ældste daterer sig helt tilbage til 1904.
Efter manuel druehøst handler al indsats i kælderen om optimering af kvaliteten: Brug af tyngdekraften til at flytte druer og most under vinificeringen; terroir-orienteret spontangæring med vinmarkens og -kælderens naturligt forekommende gærstammer; minimal mekanisk ekstraktion af farve, smag og tannin fra drueskindet; brug af skånsomme pneumatiske pumper.
De fleste vine laves med hele drueklaser, og de forskellige trin i vinificeringen sker i overensstemmelse med månens cyklus.
Hvordan smager Guy Farge Saint Joseph Terroir de Granit 2017?
Mørk kirsebærrød i glasset. Næsen lokker Syrah-klassisk med indsmigrende duft af viol, peberdrys, hindbær, kirsebær og brombær, som giver plads til fine undertoner af rusten jord, lakrids, læder, kakao og oliven. I munden herlig saftig og tætpakket med sort peber… Meget harmonisk i frugten, der klinger urtekrydret og mineralsk af med perfekt afstemte tanniner. Klassisk Nordrhône! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Om Domaine Farge
Historien om Domaine Guy Farge begynder i 1920, da Henri Farge køber 12 hektar prima beliggende vinmarker af en tidligere general. Der skal dog gå indtil flere generationer, før Saint Josephs måske allerdygtigste producent begynder at lave vin i eget navn.
Da Guy Farge overtager vingården i 1978, har han allerede store drømme om egen vinproduktion. Af forskellige årsager fortsætter Guy dog familiens tradition med at levere druer til kooperativet i Tain, hvor han selv lader sig vælge til bestyrelsen.
I 2007 er Guy endelig klar til at tage springet. Han færdiggør sin ønologuddannelse på universitetet i Suze la Rousse, stopper på kooperativet og lancerer sine første vine i eget navn.
Siden er Domaine Guy Farge, der er beliggende i toplandsbyen St-Jean-de-Muzols, vokset fra 12 til 22 hektar, som spreder sig fra den sydligste del af St-Jospeh og endnu længere sydpå til Cornas og St-Peray. I dag er det Guys søn, Thomas, der viderefører sin fars stræben efter at fremelske terroirvine af allerfineste kvalitet.
De fleste af vinmarkerne ligger på meget stejle, terrasserede skråninger, som familien kultiverer med hestepløjning og uden brug af herbicider. Der lægges vægt på bevaring af gamle vinstokke, hvoraf de ældste daterer sig helt tilbage til 1904.
Efter manuel druehøst handler al indsats i kælderen om optimering af kvaliteten: Brug af tyngdekraften til at flytte druer og most under vinificeringen; terroir-orienteret spontangæring med vinmarkens og -kælderens naturligt forekommende gærstammer; minimal mekanisk ekstraktion af farve, smag og tannin fra drueskindet; brug af skånsomme pneumatiske pumper.
De fleste vine laves med hele drueklaser, og de forskellige trin i vinificeringen sker i overensstemmelse med månens cyklus.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale