



GIODO Brunello di Montalcino 2017 i trækasse
Årgangens bedste Brunello? Da Din Vinguide i november 2024 blindsmager 67 Brunello di Montalcino, er ingen vin i nærheden af at true GIODO som markedets bedste Brunello fra årgang 2017.
En ting er sikker. GIODO, signaturvinen og hjertebarnet fra 100 point-producenten Carlo Ferrini, fastholder sin position i toppen af hierarkiet i Brunello di Montalcino.
Den måske mest sjældne og forførende af alle Brunello-vine – en magisk smagrejse på et fintvævet tæppe af frugt - er en vin der er forbeholdt de få. Giodo-marken er kun marginalt større end en fodboldbane, og produktionen er mikroskopisk.
Det forhindrer dog på ingen måde den resulterende Brunello i at spille Champions League på den internationale vinscene.
Hvordan smager GIODO Brunello di Montalcino 2017 i trækasse?
Ved ophældningen funklende mørk kirsebærrød med et ydre skær af tegl... GIODO Brunello 2017 følger perfekt op i næsen, hvor violer, orangeskal, tørrede tranebær, saftige kirsebær, mørke blommer og solbær vælter op fra glasset. I bagrunden finder fadets luksuriøse krydderier elegant sammen med mos, svampe og urter fra skovbunden. Hold nu k..., hvor det dufter dyrt! I munden fyldig og smooth med GiODO’s delikate signaturfrugt, der skriger ”Sangiovese” så højt, at de må holde sig for ørerne helt oppe i Chianti! Fine, fine tanniner og sarte fadkrydderier følger frugten til dørs. Magisk! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
GIODO Brunello di Montalcino 2017 i trækasse passer godt til...
Om Carlo Ferrini

“Winemaker of the Year” – Gambero Rosso
“Winemaker of the Year” – Italian Sommelier Association
“Winemaker of the Year” – Wine Enthusiast
”One of Tuscany’s great winemakers” – Wine Spectator
”Dette er min drøm,” afslører Carlo Ferrini. Italiens nok mest berømte vinmager lægger ikke skjul på, at projektet Podere Giodo er personligt og meget følelsesladet.
Den toscanskfødte ønolog har flere perfekte 100-point-ratings på sit CV, end vi umiddelbart kan holde styr på. Langt de fleste vine har han lavet for andre, eksempelvis Casanova di Neri, indtil han omkring årtusindeskiftet fik økonomi til og mulighed for at gå solo.
Projektet giver han navnet GIODO for at ære sine forældre, GIOvanna og DOnatello, som under strenge kår sled og slæbte for, at deres søn kunne få sig en uddannelse:
“Giodo encapsulates above all my own history with Sangiovese, my first great love. Its name is a tribute to my parents, Giovanna and Donatello, to whom I owe everything.” – Carlo Ferrini
Historien om Giodo i Montalcino starter i 2002, hvor Carlo Ferrini planter 2 ha med nøje udvalgte Sangiovese-kloner. I 2009 laver han sin første Brunello, og allerede med 2010 er der jackpot med perfekte 100 point fra James Suckling.
I dag råder vingården, belligende mellem Sant'Angelo in Colle og Sant'Antimo, over 6 hektar. Fra dette kølige og solbeskinnede terroir frembringer Ferrini med ubarmhjertig drueselektion som katalysator vine i verdensklasse. En streng grøn høst eliminerer ca. 40% af alle druer, for at de resten kan modne til perfektion.
Som resultat høster Carlos Brunello nærmest pr. automatik 100 point hos de store anmeldere. Han kunne godt lave flere flasker, men Brunello-konsortiet sætter strenge grænser for, hvor mange flasker fra Giodo-marken, der må have Brunello på etiketten. Derfor bruger Carlo en del af markens ”100 point-druer” til at lave Giodo La Quinta Toscana Rosso IGT. En aromatisk, frisk og nærmest burgundisk elegant fortolkning af Sangiovese. Verdenklasse til attraktiv pris!
Seneste skud på stammen,”Alberelli di Giodo”, er Carlo Ferrinis sicilianske projekt højt oppe på vulkanen Etna. Fra 1,5 hektar med 80 år gamle (præ-phylloxera) buskvine laver han en af verdens bedste rødvine på modedruen Nerello Mascalese, der også kendes som ”Siciliens Pinot Noir”. Allerede i premiereårgangen 2016 kåret som som ”Årets italienske debutvin”. Succesen er siden fulgt op med Alberelli di Giodos elegante hvidvin på Etna-specialiteten Carricante, der stilistisk placerer sig mellem Riesling og Chablis.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener