





Galante Sangiovese Appassimento 2020
Er du vild med Brunello, Chianti Classico og de andre store rødvine på Sangiovese-druen... Så glæd dig til Galante 2020!
Denne Sangiovese har været en af vores mest populære rødvine, siden Decanters kræsne panel af blindsmagere for et par år siden gav den imponerende 95 point. For hvordan kan så vanvittig en topanmeldt kvalitet koste så få kroner?
Det korte svar er, at Galante kommer fra regionen Emilia-Romagna, der også kaldes for Norditaliens Toscana. Trods sammenligningen er Emilia-Romagna mindre hypet og inflationsramt end sin nabo mod syd, hvilket giver dig langt mere fordelagtige priser end i eksempelvis Brunello di Montalcino.
I 2020-årgangen har Galante fået en kæmpe opgradering, så ikke bare smagen, men også flasken og etiketten er lækker som aldrig før... Saftige friske kirsebær, sort blomme, middelhavsurter og italiensk frugtcharme i metermål.
Kvaliteten blåstemples med op til 96 point fra anmelderne samt med en placering på Vivinos TOP 25 over Norditaliens bedste vine... Galante er aldrig smagt bedre. Efter snart 4 års modning er 2020 i sit livs form - men vil bestemt ikke blive ringere af yderligere nogle år i kælderen...!
Anbefales til sofahygge, svinekød, lam og passer også godt til ostebordet. Nyd vinen ved 16-17°C.
Hvordan smager Galante Sangiovese Appassimento 2020?
Galante 2020 præsenterer sig med elegant mørk kirsebærfarve samt begyndende modenhed nær glassets kant... Duften lover forrygende lækker Sangiovese med klassiske aromaer af violer, supersaftige kirsebær og mørke blommer, der gemmer komplekse Brunello-strejf af urtekrydderier, skovbund, kaffe, lakrids og chokolade...Wauw! Rødvinen lægger sig med imponerende frugtfylde på tungen, som spiller perfekt sammen med de op mod 15 % alkohol. Det er er Sangiovese i overdådig topform med stor smagslængde og en elegant urte-mineralsk finish, der straks giver dig appetit på endnu en slurk! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Galante Sangiovese Appassimento 2020 passer godt til...
Om Cevico

Sashy Chardonnay, Zealy Sauvignon Blanc, Galante, Poggio Siresa Ripasso og Poggio Maru Negroamaro...
Cevico fra Emilia Romagna står bag en perlerække af Supervins mest populære vine!
Dertil kommer, at Terre Cevico står bag Lambruscos nok bedste og mest præmierede vinhus, Medici Ermete.
Emilia Romagna hyldes ofte som Italiens spisekammer, da det er i denne nordøstitalienske region, vi finder verdensberømte specialiteter som parmaskinke, parmesanost, balsamico og lambrusco.
Med afsæt i dette gastronomiske paradis har Terre Cevico siden opstarten i 1962 etableret sig blandt Støvlelandets vigtigste vinproducenter med eksport til 69 lande verden over.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker