





Feudo Maccari Neré 2021 ØKO
Har du endnu ikke opdaget Siciliens fantastiske vine, så lad dig forføre af Feudo Maccaris ”Nere”, der er skabt på øens signaturdrue, Nero d’Avola. Udsolgt længe, men nu endelig tilbage i den nye årgang 2021. Tæt pakket med mørke brombær, solbær og mørke blommer fra de mange solskinstimer.
Bag vineventyret Feudo Maccari står ejeren af kultvinhuset Tenuta Sette Ponti, en ambitiøs mand, der ikke kunne holde sig til Toscana, og pointene er allerede begyndt at vælte ind til Maccari….
En lækker vin, der tilbyder vild value-for-money! Neré 2021 lander med en hale af flotte anmeldelser fra tidligere årgange, hvor den har scoret op til 94 points hos Falstaff… Og når man smager kvaliteten her, så er det med garanti ikke den sidste topanmeldelse!
....
Anbefales til oksekød, lam, simremad, gris, pasta, pizza og charcuterie. Nyd vinen ved 15-17°C
Hvordan smager Feudo Maccari Neré 2021 ØKO?
Neré 2021 står flot dybrød farve i glasset. Næsen lokker med et væld af spændende nuancer i form af skovjordbær, hindbær og modne blommer. Balsamico og peber strejfer også næsen i den bærsaftige bouquet. I munden er vinen fyldig og powerfyldt som man kender Nero d’Avola bedst. Dejlig solmoden sødme i smagen, der kulminerer i en fabelagtig friskhed og runde tanniner. Fantástico! Drik nu eller gem 5-6 år fra høståret.
Feudo Maccari Neré 2021 ØKO passer godt til...
Om Feudo Maccari

Antonio Moretti, som er er ejer af Tenuta Sette Ponti (det toskanske vinhus bag kultvinene Orma, Oreno og Crognolo), var ikke helt tilfredsstillet i Toscana og gik på jagt efter flere spændende vineventyr. Han besøgte Val di Noto på Sicilien i de sene 90’ere og besluttede sig for, at det ville være et perfekt sted at udfordre sig selv til at lave nye vine. I år 2000 begyndte han at opkøbe mark efter mark, og før han havde set sig om, havde han akkumuleret mere end 50 marker. Det var begyndelsen på Feudo Maccari, som i dag fremtryller den ene pragtvin efter den anden.
Feudo Maccari er beliggende på den sicilianske østkyst, og vingården har 50 hektar beplantet med druestokke, hvoraf nogle er over 30 år gamle. Markerne er plantet på forskellige jordarter samt elevationer, og den vulkanske jord er fuld af vitalitet og næringsstoffer til de planter, som er til stede i økosystemet.
Med ønologisk bistand fra ægteparret Giola Cresti og Carlo Ferrini – ”Italiens bedste Winemaker” - fremtryller Feudo Maccari den ene topanmeldte vin efter den anden.
Fra Grillo-hvidvine (”Olli”, ”Family and Friends”) til Siciliens måske bedste Syrah (”Maharis”) samt 2x solmoden Nero d’Avola (”Neré”, ”Saia”). Suveræn kvalitet over hele linjen! Nero d’Avola er hovedruen i regionen. Druen, der på eminent vis formår at udtrykke en vinmarks specifikke terroir, er i dag en af Siciliens mest interessante druer.
Hvis man besøger vingården, findes der både gæstehuse, vinerier, smagelokaler og vinkældre, man kan tilgå som gæst. Vinmarkerne og naturen går nærmest i et med hinanden i den idylliske dal, hvor den frugtbare vulkanske jord også fremavler appelsin, citron, cherrytomater, oliven og andre grøntsager.
En terroir, som virkelig kommer til udtryk i de lækre vine fra Feudo Maccari.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener