
Etude Carneros Pinot Noir 2019
Oversøisk Premium Pinot Noir i burgundisk koldklima-stil.
Carneros ligger i smørhullet mellem to af USA’s bedste vinområder, Sonoma og Napa Valley. Et voksested, der er berømt for at lave verdensklasse Pinot Noir og det var da også med denne mission for øje, at Tony Soter grundlagde Etude Winery tilbage i 1982. Han faldt pladask for terroiret i denne del af Californien, der er kraftigt influeret af tåge og kølige Stillehavsvinde fra San Pablo Bay, hvilket er med til at give druerne tilpas tid til at udvikle en perfekt smagskoncentration.
Tony er kaldt en pioner i Corneros og Etude Winery har været med til at sætte regionens Pinot Noir-vine på verdenskortet. I dag regnes de for at være blandt de bedste i verden uden for Bourgogne.
Med flotte anmeldelser fra Wine Spectator og James Suckling har vi med en vin at gøre, der snildt kan sidde til bords med en 1er Cru Côte de Beaune…
Nyd den lækre Pinot Noir til grillet laks, BBQ-kylling, pizza, fuglevildt og svampe. Servér ved 16-17°C
Hvordan smager Etude Carneros Pinot Noir 2019?
Den ungdommelige og friske Pinot Noir funkler i glasset med en granatæble-rød farve. Duften afgiver en himmelsk duft af tørrede blomster, saftspændte modne jordbær, hindbær, blåbær og kirsebær, der tilføres komplekse strejf af lakrids, the, orangeskal, humus, læder og subtile vanilje-strejf fra fadet. På tungen breder der sig en perfekt moden og silkeblød Pinot-frugt, der domineres af mørke bær. Vinen er frisk, atletisk og uhyre flot balanceret med en lang og kompleks eftersmag med vibrerende kirsebærfrugt, skovbundsmineralitet samt krydrede hints af salvie. Drik nu, eller 8-10 år fra høståret.
Etude Carneros Pinot Noir 2019 passer godt til...
Hvordan er Etude Carneros Pinot Noir 2019 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir, der høstes fra Etudes vinmarker i stjerne AVA’en Carneros, som ligger puttet ind mellem Sonoma og Napa Valley. Vinmarkerne er kraftigt influeret af tåge og kølige Stillehavsvinde fra San Pablo Bay, hvilket er med til at give druerne tilpas tid til at udvikle en perfekt smagskoncentration. Druerne kommer fra Etudes egne marker, der meget atypisk for Carneros-regionen har vulkan-jord undergrunden. Denne kombination er med til at give perfekte betingelser for de burgundiske favoritdruer, Pinot Noir og Chardonnay. Vinstokkene på Etudes marker står tæt, så der opnås ekstra smagskoncentration i druerne. Dyrkningen er på Grace Benoits Ranch er certificeret bæredygtig og er inddelt i fire små parceller, hvor der står plantet mere end 20 forskellige Pinot Noir-kloner.
I vineriet står den på burgundisk inspireret gæring i åbne kar, hvor en mindre del helklaser finder vej. Hver parcel gæres enkeltvis og den færdige vin blandes først til sidst inden, at den endelige vin bliver modnet på franske egetræsfade. Der bliver kun anvendt en lille del af nye egetræsfade i processen.
Druer
Pinot NoirVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold















