





Dominio del Aguila Picaro Vinas Viejas Ribera del Duero 2022 ØKO
Verdens bedste Ribera del Duero til prisen... Blåstemplet af Robert Parker som "en triumf"!
Picaro afviser overlegent samtlige bejlende konkurrenter til tronen i den nye årgang 2022, hvor Robert Parker igen-igen-igen rater Picaro højere alle andre Ribera del Duero-vine i samme prisklasse.
I 2022 trækker Picaro for alvor fra rivalerne. Picaros druer håndplukkes fra højtliggende, nordvendte og dermed køligere skråninger i Ribera, hvilket er en uvurderlig fordel i meget varme powerårgange som 2022. Balancen, du oplever i dette glas, er ganske enkelt i en klasse for sig...
Bag Picaro står den unge vinmager Jorge Monzón, som har lavet vin for både Romanée-Conti og Vega Sicilia, indtil han i 2010 startede han sit eget vinhus, Dominio del Águila, i Ribera del Duero.
På rekordtid har han vist, at hans vine er BEDRE end alle andres. Også de mest kendte Ribera del Duero-vine - som du skal betale op mod 10.000 kr. for pr. flaske. Águila er den første producent i Ribera del Duero og hele Spanien med 2x 100 point hos Robert Parker i én og samme årgang.
Hypen omkring vinene har aldrig været vildere… Smag selv hvorfor!
Nyd vinen til lam, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Dominio del Aguila Picaro Vinas Viejas Ribera del Duero 2022 ØKO?
Ved ophældningen mørk kirsebærrød med et ungt violet skær... Picaro 2022 brager ud af glasset med forbløffende intens og parfumeret duft af roser, lavendel, saftige skovjordbær, bubblegum, sorte kirsebær, aromatiske teblade og lækre brombær, der blender perfekt ind med terroirets gådefulde mineralitet samt delikate krydderier fra den 14 måneder lange fadlagring på de bedste bourgognefade... Picaro smyger sig fløjlsblød om tungen med sin supersaftige, mineralsk vibrerende og perfekt fadkrydret Tempranillo-frugt, der balancerer suverænt i 2022-årgangen. Lang og intens finish med elegante, bøfvenlige tanniner og de fineste fine strejf af kanel og grøn te. Bedste Picaro nogensinde? Døm selv… ! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Dominio del Aguila Picaro Vinas Viejas Ribera del Duero 2022 ØKO passer godt til...
Om Dominio del Aguila

Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.
Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...
Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.
Jorge og Isabel, hans kone, efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.
I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener