
Dominio del Águila Peñas Aladas Clarete 2020 ØKO Magnum
Verdenshistoriens første rosé med 100 point fra Robert Parker? Manden og marken har gjort det før!
Ribera del Dueros hotteste kultnavn, Jorge Monzón fra Dominio del Águila, har klogeligt udset sig sublime 2020 som premiereåret til sin ultimative, historieskrivende rosé fra enkeltmarken Peñas Aladas.
Samme terroir udløste for nyligt perfekte 100 point til rødvinspendanten Peñas Aladas Gran Reserva 2016. Det her bliver rosévinenes hellige gral. Der er produceret 1471 flasker samt 87 magnumflasker, hvoraf vi er tildelt en brøkdel...
Druerne er håndplukket fra vinstokke, der er over 100 år gamle og står 870 til 890 meter over havet. Omkring halvdelen er Tempranillo, som grundet vinstokkenes ekstreme alder står samplantet med andre blå og grønne druesorter såsom Albillo Mayor, Bruñal, Garnacha, Bobal og Carignan.
Med en af de køligste placeringer i hele Ribera del Duero er kalkstensholdige Peñas Aladas områdets ultimative terroir til roséproduktion. Hemmeligheden er kølig bjergluft fra Sierra de la Demanda samt omkransende skovområder med enebær, pinjer og egetræer, der holder temperaturen tre grader koldere end i resten af landsbyen La Aguilera.
I respekt for traditionen og Peñas Aladas’ unikke terroir laver Jorge Monzón sin rosé som en klassisk Clarete, hvor hvor grønne og blå druer gærer sammen, inden vinen fuldendes med 30 måneder lang modning på mestendels franske egetræsfade. Certificeret økologisk, skabt efter biodynamiske principper samt aftappet uden klaring og filtrering.
Læringen fra Domaine de la Romanée-Conti og Vega Sicilia har begået sin ultimative rosé... Få flasker!
Nyd den til grillet fisk og skaldyr, tapas, fjerkræ, lyst kød og modne oste. Servér ved 10-12 °C.
Hvordan smager Dominio del Águila Peñas Aladas Clarete 2020 ØKO Magnum?
I glasset vibrerer Peñas Aladas Clarete 2020 med den smukkeste elegante kobberfarve! Fra glasset stiger guddommeligt intense og komplekse aromaer af fine tørrede blomster, jasmin og kamille, havfrisk saltet citrus, våd kalk, cedertræ, røde blommer, skovjordbær, blodappelsin og kirsebær, som løftes med luksuriøs spiciness fra den 30 måneder lange fadlagring… Vinen glider rig og koncentreret over tungen, hvor smagen på eminent vis fører friskheden og frugtpoweren sammen med en efterårsagtig modenhed, der gør hver mundfuld til en stor, unik og mangefacetteret oplevelse. Hele herligheden toppes med silkefine antydninger af tannin og saltet mineralitet i den minutlange finish. Muligvis byder vinverdenen på større roséoplevelser… men det er unægtelig svært at forestille sig med denne gudedrik i glasset! Drik nu, eller gem +25 år fra høståret.
Dominio del Águila Peñas Aladas Clarete 2020 ØKO Magnum passer godt til...
Om Dominio del Aguila

Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.
Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...
Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.
Jorge og Isabel, hans kone, efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.
I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener