
Dominio de Cair Ribera del Duero Cair Cuvée 2022
Luksuriøst fadkrydret Ribera del Duero fra en af Spaniens højest anerkendte vinfamilier!
Dominio de Cair er utvivlsom blandt Ribera del Dueros mest spændende nye navne. Bag det ambitiøse projekt finder du ingen ringere end verdensberømte Luis Cañas, der er klassificeret ”Rioja Grand Cru Classé” og hyldet som "Rioja Grower of the Year” hos den førende spanske vinekspert, Tim Atkin Master of Wine.
Denne unikke ekspertise bærer nu ny frugt i Ribera del Duero, hvor Dominio de Cair laver kæmpestor Tempranillo fra helt exceptionelle terroirs rundt om toplandsbyen La Aguilera.
Skal man udpege familien Cañas' mest attraktive Ribera del Duero, er det svært at se bort fra netop ”Cair Cuvée”, som her leverer Spaniens måske vildeste value for money.
For det første holdes høstudbyttet nede nær 30 hektoliter pr. hektar, et godt stykke under minimumskravet for en Grand Cru Bourgogne, hvilket forklarer vinens imponerende frugtpower!
Cair Cuvée 2022 spontangærer med vinmarkernes egen gær og modner sidenhen 10 lange måneder på franske og amerikanske egetræsfade. 80 % Tempranillo ligger på 1-3 år gamle fade, mens de 20 % Merlot forkæles på 100 % nye egetræsfade - som var det en Pomerol i luksusklassen...
Nyd den til lam, saftigt oksekød, and, vildtkød, kraftige spanske tapas og modne oste. Servér ved 16-18°
Hvordan smager Dominio de Cair Ribera del Duero Cair Cuvée 2022?
Cair Cuvee 2022 præsenterer sig med næsten blæksort kerne og ungdommelig mørklilla kant… Næsen garanterer fadkrydret Ribera del Duero fra øverste hylde, hvor ekspressive frugtaromaer af mørke bær, sorte blommer, violer, tørrede urtekrydderier og skovjordbær finder lækkert sammen med mineralske kalkstensnuancer samt engelsk lakrids, ristede kaffebønner, vaniljekrydderi og kokos fra lagringen på franske og amerikanske egetræsfade… I munden venter et frontalangreb af solskinsmoden Tempranillo-frugt, der takket være det lave høstudbytte præsterer smagspower på et – for prislejet – uhørt niveau. Den røde og mørke bærfrugt suppleres i den lange eftersmag af kokos, vanilje og toastnoter fra fadet. Tanninerne er bøfvenlige giver flot struktur til vinen… Yes, Rioja-kongen Luis Cañas formår i den grad også at lave rekordlækker Ribera del Duero. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Brombær
Kokos
Lakrids
Vanilje
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Dominio de Cair Ribera del Duero Cair Cuvée 2022 passer godt til...
Om Dominio De Cair
Familien Cañas er verdensberømt for sine Rioja-vine med helt op til perfekte 100 point, og nu har den ikoniske vinfamilie endelig fået fingre i noget af det bedste terroir hos rivalerne i Ribera del Duero.
Projektet Dominio de Cair er grundlagt i 2008 under ledelse af Juan Luis Cañas, der efter grundig research forelskede sig i landsbyen La Aguilera med en overflod af oldgamle vinstokke som sit adelsmærke.
Dominio de Cair ejer 20 hektar vinmarker (med råderet over yderligere 90 hektar) i berømte landsbyer som La Aguilera, Quintana del Pidio, Gumiel de Mercado og Moradillo de Roa.
Familien Cañas arbejder så dygtigt med gamle Tempranillo-stokke i Rioja, at Tim Atkins har kvitteret med æresprisen "Rioja Grower of the Year”. Denne ekspertise bærer nu frugt i Ribera del Duero, hvor Dominio de Cair laver kæmpestore rødvine fra meget gamle stokke på helt exceptionelle terroirs.
Midt i markerne har familien Cañas opført en smuk ny vingård med ultra-moderne vinifikationsudstyr samt en fadkælder, der præcis som vinkvaliteten ikke lader en verdensklasseproducent noget tilbage at ønske.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold