
Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Les Charmes 2012
Louis Lequins røde Santenay’er fra 2012 er bare tæskelækre lige nu...
Tag bare den delikate og elegant strukturerede enkeltmarksvin ”Les Charmes”, som efter 8 års lagring på fad og flaske i familien Lequins kølige kældre nu begynder at udfolde sin fulde pragt.
Les Charmes-markens 70 år gamle Pinot Noir-planter er selv i bourgogne et særsyn grundet det notorisk lave høstudbytte.
Druerne og kvalitetspotentialet er til gengæld i særklasse, og bedømt ud fra denne tårevædende smukke bourgogne bør Lequin virkelig værne om sine gamle stokke!
Nyd den til fuglevildt, andebryst med svampe, kylling, charcuteri og cremede oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Les Charmes 2012?
Indbydende og elegant bourgognefarve. Næsen påkalder sig omgående opmærksomhed med en helt fortryllende bouquet, der samler tørrede blomster, kirsebær, trøfler, læder og ristede kaffebønner til en smukt modnet helhed. Blød og lækker på tungen. Den fine frugt er svævende elegant og yndefuldt indhyllet i modne noter fra fad og flaske. Fine tanniner. Smagen af velmodnet rød bourgogne! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Les Charmes 2012 passer godt til...
Om Domaine Louis Lequin

Siden 1604 har den passionerede Lequin-familie lavet vin i Santenay, i det sydlige Cote de Beanue. Hver generation har beriget domænet med ny savoir-faire. Seneste eksempel er Louis Lequin, der i 1993 fik overdraget vingården fra sin far, Jean (manden som tilbage i 1950'erne forsynede det fasionable hotel Waldorf Astoria i New York med udsøgte bourgognevine).
Siden overtagelsen har Louis købt flere topmarker til - og med støtte fra sønnen Antoine har han løftet vinenes kvalitet til det hidtil højeste niveau.
Domaine Louis Lequin & Fils råder i dag over 7 hektar, der fordeler sig på eksklusive appellationer som Santenay, Chassagne-Montrachet, Corton, Nuits Saint Georges, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet.
Perfektionen starter allerede i vinmarkerne, som familien holder sunde og vitale ved praksisser som organisk gødskning, pløjning og bevarelse af naturligt græs omkring vinplanterne.
I kælderen modner hvidvinene 10-12 måneder på burgundiske egetræsfade i kontakt med de fine gærrester. Rødvinene gærer relativt varmt for at opnå udtrække ekstra karakter og struktur, som forfines ved 12-18 måneders modning på delvist nye fade.
Lagringstiden og andelen af nye fade er nøje tilpasset årgangens og terroirets unikke karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage