Domaine Louis Lequin et Fils Corton-Charlemagne Grand Cru 2016
Domaine Louis Lequin et Fils Corton-Charlemagne Grand Cru 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Bourgognes mest legendariske hvidvin?
Corton-Charlemagne har navn efter kejserne Curtis d’Orthon og Charlemagne (Karl den Store). Sidstnævnte var frem til 775 ejer af Cortonhøjen, som han ifølge myten lod omplante med hvidvinsdruer, da kejserinden var træt af rødvinspletter i hans skæg!
Også smagen er legendarisk, for ingen Chardonnay i verden matcher Grand Cru Corton-Charlemagnes unikke mix af power, nødder, smør og pirrende stålagtig mineralitet. Ej heller dens overlegne gemmepotentiale!
Det er lykkedes os at fravriste Domaine Louis Lequin et Fils nogle få kasser af deres sublime Corton-Charlemagne 2016, som trods sit uomtvistelige gemmepotentiale smager fantastisk allerede nu!
Smagenote
Elegant gylden farve. Næsen brager løs med power og udsøgt mineralitet… hvide blomster, saltet grapefrugt, mandarin, fersken, flint, smør, hasselnød og røg. I munden slank, rank og atletisk med en let cremet smørnote. Lang og sitrende mineralsk finish med fine, fine krydderier fra fadet. Splendid! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ i cremet sauce, svamperetter og nøddeagtige oste. Server ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra mere end 30 år gamle vinstokke på Louis Lequins syd- og sydøstvendte parcel med kalkholdigt ler og mergel.
Når de håndhøstede druer er i hus, spontangærer vinen med naturligt forekommende gærstammer fra vinkælderen og Grand Cru-terroiret Corton-Charlemagne. Vinen modner herefter 10-12 måneder på franske egetræsfade fra Troncais og Bertrange, heraf 50% helt nye.
Siden 1604 har den passionerede Lequin-familie lavet vin i Santenay, i det sydlige Cote de Beanue. Hver generation har beriget domænet med ny savoir-faire. Seneste eksempel er Louis Lequin, der i 1993 fik overdraget vingården fra sin far, Jean (manden som tilbage i 1950'erne forsynede det fasionable hotel Waldorf Astoria i New York med udsøgte bourgognevine).
Siden overtagelsen har Louis købt flere topmarker til - og med støtte fra sønnen Antoine har han løftet vinenes kvalitet til det hidtil højeste niveau.
Domaine Louis Lequin & Fils råder i dag over 7 hektar, der fordeler sig på eksklusive appellationer som Santenay, Chassagne-Montrachet, Corton, Nuits Saint Georges, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet.
Perfektionen starter allerede i vinmarkerne, som familien holder sunde og vitale ved praksisser som organisk gødskning, pløjning og bevarelse af naturligt græs omkring vinplanterne.
I kælderen modner hvidvinene 10-12 måneder på burgundiske egetræsfade i kontakt med de fine gærrester. Rødvinene gærer relativt varmt for at opnå udtrække ekstra karakter og struktur, som forfines ved 12-18 måneders modning på delvist nye fade.
Lagringstiden og andelen af nye fade er nøje tilpasset årgangens og terroirets unikke karakteristika.