





Domaine des Combelieres Viré-Clessé 2023
Vanvittigt Viré-Clessé bourgogne-kup! Chardonnay i sin mest ædle og mineralske form fra op til 100 år gamle vinstokke.
Den lave pris på dette restparti fra Domaine des Combelieres bekræfter, at Bourgogne-priserne i dén grad falder lige nu efter godt 10 års himmelflugt. De to fantastiske høstår 2022 og 2023 har fået kurven til at knække og de eftertragtede dråber fra Bourgogne er endelig ved at finde tilbage til et fair prisleje.
Vinen kommer fra den lille familieproducent, Domaine des Combelieres. der råder over blot 10 hektar i Bourgogne. En lille del af dem er sjældne og ekstremt gamle Chardonnay-stokke, der er 100 år gamle og som har rodnettet solidt plantet i den mineralske og kalkholdige jordbund i Viré-Clessé.
Viré-Clessé ligger blot nogle få kilometer nord for verdensberømte Pouilly-Fuissé og det kalkstensholdige terroir er som skabt til hvidvine på Chardonnay. Faktisk i sådan en grad, at Viré-Clessé udelukkende laver hvidvin.
Set over de seneste årtier har Viré og Clessé frembragt Chardonnay-hvidvin i så udsøgt en mineralsk kvalitet, at de to nabolandsbyer i 1999 blev belønnet med deres fælles ”Cru-appellation”.
Stilen minder om et læskende lækkert topmøde mellem mineralsk, sprød Chablis og så Pouilly-Fuissés tropiske frugtpower. Helt ekstremt lækkert og en vin, der før har været langt dyrere. Nu kan du endelig få rislende lækker hvid Bourgogne til det den burde koste.
Vi gør opmærksom på, at det her er et stærkt begrænset restparti og der spås meget stor efterspørgsel!
Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, tapas, fjerkræ, lette svamperetter og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Domaine des Combelieres Viré-Clessé 2023?
Domaine des Combelieres 2023 præsenterer sig med en elegant sart gylden farve i glasset… Næsen er vidunderligt indsmigrende med delikate florale noter af acacieblomst og jasmin, der får følge af våd kalksten, saltede og grillede citroner, æble, hvide ferskner samt lidt honning og nødder… Den dugfriske Viré-Clessé glider smørblød hen over tungen alt imens den tropiske frugt og mineralitet breder sig ud i munden med overbevisende elegance. Eftersmagen rundes af med lidt kvæde og flintesten samt et touch af toast fra modningen på gærresterne. Det perfekte midtpunkt mellem Chablis og Pouilly-Fuissé! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Smagenoter
Ananas
Fersken
Flintesten
Hvide blomster
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine des Combelieres Viré-Clessé 2023 passer godt til...
Hvordan er Domaine des Combelieres Viré-Clessé 2023 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra bourgognedistriktet Viré-Classé som det lille familie-team håndhøster fra deres egne gamle vinstokke – nogen af dem er sågar helt op til 100 år gamle! Viré-Clessé er en helt unik appellation i den forstand, at al vinproduktion er helliget hvidvine på Chardonnay-druen. Det skyldes et unikt terroir med kalksten og mergel, der fremtryller hvide bourgogner i samme elegante stil som berømte Pouilly-Fuissé, der ligger nogle få kilometer længere mod syd.
Straks ved ankomst til vineriet presses druerne skånsomt, hvorefter vinen gærer frugtbevarende på ståltanke, hvor den også modner i 9 måneder med de fine gærrester, der føjer cremet tekstur og ekstra finesse til smagsoplevelsen.
Druer
ChardonnayOm Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener