
Delaforce Vintage Smagekasse - 6 fl.
Så bli’r portvin ikke større… Oplev en unik og eksklusiv kollektion af nye og ældre topanmeldte Vintage Ports fra Delaforce.
Alle vine er modnet i producentens egen vinkælder – de yngste i få år, de ældste i årtier!
- Leveres blandet i Delaforces originale trækasser.
Vintage Portvine i kassen:
1 fl. Delaforce Vintage Port 2017
⭐ 94p Wine Spectator | 91p Robert Parker | 17p Jancis Robinson
1 fl. Delaforce Vintage Port 2003
⭐ 96p Natalie Maclean | 95p Wine Spectator | 92p Jamie Goode | 90p Int. Wine Cellar
1 fl. Delaforce Vintage Port 2000
⭐ 95p John Szabo | 93p WineLoversPage | 90p Robert Parker | 90p Stephen Tanzer | 17p Jancis Robinson |
1 fl. Delaforce Quinta da Corte Vintage Port 1997
⭐ 95p Wine Spectator | 95p Natalie Maclean |
1 fl. Delaforce Quinta da Corte Vintage Port 1995
⭐ 94p Natalie Maclean | 92p Vinhulen | 92p Wine Spectator | 5 stjerner B.T.
1 fl. Delaforce Quinta da Corte Vintage Port 1987
2017, 2003 og 2000 er alle klassiske Vintage Port-årgange, hvor Delaforce imponerer med en serie af bragende flot anmeldte portvine. Koncentration, kompleksitet og gemmepotentiale i verdensklasse!
Dourodalens svar på ”Grand Cru”...
Mindst ligeså forrygende er kassens perfekt modne Single Quinta Vintage Ports. Bag betegnelsen gemmer sig årgangsportvin fra et exceptionelt ”terroir”.
Quinta da Corte er på Wine Enthusiasts liste over Dourodalens mest prominente Single Quinta Vintage Ports. Med sine svimlende stejle stenterrasser en af de mest imponerede vingårde i hele Douro. Voksestedet er klassificeret ”Grade A” - Dourodalens svar på ”Grand Cru”.
Mindre end 1% af alle portvine der laves er de sjældne Vintage Portvine.. Læs meget mere om portvinstypen på vores blog:
Husk at være påpasselig når du åbner gamle vinflasker. Læs mere om tips og tricks til åbning af Portvine på vores blog: Supervin Blog.
Delaforce Vintage Smagekasse - 6 fl. passer godt til...
Om Delaforce

“A company whose wines you should look out for.”
Således introduceres Delaforce af Charles Metcalfe, en af Englands førende eksperter i portugisisk vin.
Og Delaforce ER et højt respekteret portvinsmærke med stolte traditioner. I 1868 blev firmaet grundlagt af George Henry Delaforce, som var efterkommer af en landflygtig huguenotfamilie. Delaforce opnåede hurtigt stor anerkendelse for sine evner som blender, og huset blev i 1894 udnævnt til kongelig leverandør.
Portugal overgik i begyndelsen af 1900-tallet fra kongedømme til republik, men det kongelige våbenskjold er bevaret på flere af Delaforces vinetiketter. Efter 100 år på familiehænder måtte Delaforce i 1968 afhænde sit firma til multinationale IDV, som i forvejen ejede et andet kendt portvinshus, Croft.
I perioden 2001-2007 tilhørte Delaforce berømte Taylor Fladgate, men fra 2008 og frem til i dag har Delaforce været en del af Silva Reis-familiens Real Companhia Velha (Royal Oporto), det gamle kongelige kompagni.
Chefønolog for Real Companhia Velha og Delaforce er den talentfulde Jorge Moeiro, som også kendes fra Quinta de la Rosa samt fra sin egen vingård, Poeira. Jorge Moeira er ekstremt kvalitetsbevidst og baserer Delaforces premium ports på udvalgt druemateriale fra klasse A-vinmarker som Quinta das Carvalhas i Pinhão og Quinta do Sibio i sidedalen Roncão.
Selvom loven tillader omkring 40 forskellige druesorter til portvinsproduktion, har Delaforce strengt fokus på de 6 topsorter: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo) og Tinta Amarela. Disse druetyper er udvalgt for deres overlegne kvalitet og finesse. Hver enkelt druesort har sit eget særpræg, som føjer en ekstra dimension til det færdige portvinsblend.
Fra ung frugtig LBV og langlivet Vintage Port til fadmodnet Tawny Port – Delaforce leverer topanmeldt verdensklasse over hele linjen – og altid til konkurrencedygtige priser. Kvaliteten er stadig en konge værdig.
Vindata
Producent
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage